Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
En specialdesignet palleteringsrobot fra Dan Palletiser har aktuelt været med til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø hos en af Storbritanniens største fødevareproducenter, Hain Daniels.
  • En specialdesignet palleteringsrobot fra Dan Palletiser har aktuelt været med til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø hos en af Storbritanniens største fødevareproducenter, Hain Daniels.

18.06.2019, 13:03

Palleteringssystem erstatter manuelt arbejde

Britiske Hain Daniels har forbedret det fysiske arbejdsmiljø ved at implementere en automatiseret palleteringsrobot fra Dan Palletiser, som erstatter manuel håndtering af spande og dåser. En specialdesignet pallelaster sørger således for, at palleteringen kan følge med produktionen hos en af Storbritanniens største fødevareproducenter.


Fødevareproducenten Hain Daniels Group producerer egne produktserier og leverer private labelmærker af mad- og drikkevarer til det britiske marked. Som en stor produktionsvirksomhed ser Hain Daniels som så mange andre fordelene ved automatisering, hvorfor virksomheden har valgt at fuldautomatisere dele af produktionen med en pallelaster.

Sidste år implementerede Hain Daniels således en MK4 pallelaster, som er særligt udviklet til palletering af koniske dåser og spande i plastik eller metal. Ved levering af en sådan pallelaster vil der ofte være behov for at tilpasse pallelasteren den specifikke produktionslinje, hvilket også var tilfældet med Hain Daniels.

”Til Hain Daniels har vi leveret en speciel kundetilpasset løsning, som er en del af virksomhedens helt ny spandelinje. Pallelasteren er designet sådan at den både kan palletere 12,5 liter plastspande og krympfolierede kartonbakker med indhold af fire dåser,” fortæller Simon Rune Sørensen, som er salgschef hos Dan Palletiser i Vemmelev på Sjælland og fortsætter:

”Med pallelasteren har Hain Daniels sikret en stabil håndtering af spande og dåser, som på skånsom vis placeres på paller for enden af produktionslinjen”.

Ifølge Lee Holman, Head of Products hos Hain Daniels, er det ikke blot spandene og dåserne, som skånes ved hjælp af pallelasteren.

”For os er palleteringsløsningen en ideel løsning, da den erstatter hårdt manuelt arbejde. Det betyder, at det fysiske arbejdsmiljø forbedres, hvor vores medarbejdere skånes for tunge løft og skæve vrid i ryggen,” siger han.

Med implementering af pallelasteren følger flere fordele end blot forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Ved at lade pallelasteren varetage monotone arbejdsprocesser effektiviseres produktionslinjen. Og det er ifølge Lee Holman helt afgørende for virksomheden:

”Ved at udlicitere palleteringsopgaven til en automatisk pallelaster kan vi producere endnu mere på kortere tid end ved manuelt arbejde. Fordelen ved en automatiseret palleteringsløsning er, at den kan arbejde døgnet rundt,” siger han og fortsætter:

”Vi kan palletere varer i aften- og nattetimerne – sågar i weekender til en lav timepris. Det øger vores konkurrenceevne og mulighed for at følge med stigende efterspørgsel”.

Fra indledende forespørgsel på en palleteringsløsning til endelig implementering af den specifikke pallelaster har Dan Palletiser været i tæt dialog med Hain Daniels.

”Dan Palletiser har fra første færd været en fantastisk samarbejdspartner, som har udvist enorm interesse for at forstå vores forretning. Det har betydet, at vi har fået et fuldautomatisk palleteringsanlæg, som vi ikke et sekund er i tvivl om, er det bedste system for os,” forklarer Lee Holman.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik