Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
Løsningerne e-skin flat og e-skin soft er to pladsbesparende energiforsyningssystemer til renrum. De modulære energikæder er støjsvage i drift og nemme at fylde. I et andet udvidelsestrin for e-skin flat kan de enkelte kamre åbnes takket være lynlåssystemet. (Illustration: Igus GmbH)
  • Løsningerne e-skin flat og e-skin soft er to pladsbesparende energiforsyningssystemer til renrum. De modulære energikæder er støjsvage i drift og nemme at fylde. I et andet udvidelsestrin for e-skin flat kan de enkelte kamre åbnes takket være lynlåssystemet. (Illustration: Igus GmbH)

28.06.2019, 07:14

Partikelfri kabelføring

Til sikker og slitagefri føring af kabler i renrum har Igus e-skin i sit produktsortiment. Energikæden til renrumsanvendelser er nu blevet udstyret med et blødere materiale særligt til kompakte installationsforhold, så føring af kabler kan udføres ved selv lav afstandshøjde med e-skin soft. Til meget trange installationsforhold har Igus også udviklet e-skin flat.


I produktionen af microchips, OLED'er, LCD'er, implantater og halvledere eller indenfor medicinalbranchen stilles der meget høje krav til et rent fremstillingsmiljø. For alle typer forurening har en direkte indvirkning på produktet og kan medføre alvorlig skade for producenten.

Derfor er kravene til de anvendte maskinelementer og energiforsyningssystemer særligt høje. Som følge af dette præsenterede Igus GmbH for fire år side e-skin, et indkapslet bølgerør, som er nemt at åbne. Det har godkendelsen Fraunhofer Tested Device i Iso-klasse 1 og vandt Fraunhofer-prisens andenpræmie i 2018 – nemlig prisen for ren teknologi "Clean! 2018".

Årsagerne til denne godkendelse var:at e-skin er fremstillet af tribologisk optimeret, slidbestandig plast, som har en modulær konstruktion og kan fyldes hurtigt.

For at gøre e-skin egnet til brug i kompakte rum er den nu blevet udstyret med et nyt blødt materiale. Den nye e-skin soft kan også bruges under små installationsforhold på korte ikke-understøttede længder. Til meget flade installationsforhold tilbyder igus en ny løsning med et kammer-design: e-skin flat.

Begge energikæder var overbevisende i støjtesten, når de var i bevægelse. e-skin soft havde en værdi på 32,4 deciBell (A) og e-skin flat 29 deciBell. Det betyder, at de seneste energiforsyningssystemer til renrum er betydeligt mere støjsvage end alternative løsninger på markedet.

Løsningen e-skin soft er baseret fuldstændigt på det modulære princip for den dokumenterede e-skin. Energikædens over- og underdele, som kan skilles ad, samles med en "lynlås" til et komplet aflukket rør, som er særdeles støv- og vandtæt. Det sikrer både kompatibilitet med renrum og en hurtig fyldning og vedligeholdelse af kablerne.

Igus har nu udviklet e-skin flat særligt til ellers trange installationsforhold, for eksempel i produktionen af halvledere. Energiforsyningen består af en profil med tre kabelkamre, som er ekstruderet af højtydende plast. Derfor er den meget flad og muliggør en meget lille bøjningsradius og en lav afstandshøjde. Profilerne kan forbindes med større systemer.

I modsætning til alternative løsninger er kablerne i e-skin flat ikke indsvejst, men fyldes i kamrene. I tilfælde af vedligeholdsbehov kan kablerne ganske enkelt trækkes ind, uden at der skal installeres et nyt energiforsyningssystem. I et andet udvidelsestrin kan de enkelte kamre åbnes udefra takket være et lynlåssystem, så vedligeholdelsen går endnu hurtigere.

På anmodning kan kunden modtage energikæderne til renrum omgående som et tilslutningsklart komplet system med Chainflex-kabler. Brugeren har mulighed for at bruge mere end 918 fleksible kabler med IPA-klasse 1, som er særligt udviklede til brug i energikæden. Alle kabler er testet under virkelige forhold i virksomhedens eget 3.800 kvadratmeter store laboratorium. Det gør også Igus i stand til at tilbyde en garanti på 36 måneder på hele kabelsortimentet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
X

 

Dit navn:

Firma:

Din email: