Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Grundfos og Augury har indgået det strategiske partnerskab for sammen at kunne introducere intelligente, bæredygtige vandløsninger.
  • Grundfos og Augury har indgået det strategiske partnerskab for sammen at kunne introducere intelligente, bæredygtige vandløsninger.

12.02.2020, 14:54

Partnerskab om vands digitale fremtid

Grundfos og Augury meddeler, at de har indgået et strategisk partnerskab for at introducere intelligente, bæredygtige vandløsninger på markedet.


Grundfos og Augury vil sammen tage et skridt mod digitalisering af vandinfrastruktur over hele verden ved at indgå et langsigtet partnerskab. Sammen vil de udvikle smarte diagnostiske løsninger og services til Grundfos-kunder.

De to virksomheder har allerede arbejdet sammen de sidste to år, blandt andet med at teste produkter og serviceløsninger på tværs af flere markeder og brancher. Nu tager de det næste skridt ved at tilbyde en række fælles services og forretningsmodeller:

"Ved at lægge et kunstig intelligens-baseret lag på eksisterende løsninger kan vi automatisk indsamle mekaniske og operationelle data, der kan give indblik i maskinernes stand og diagnostik, som vores kunder og serviceorganisation kan handle efter," siger Group Vice President Tommy Due Høy, Global Service & Solutions hos Grundfos. Han mener, at partnerskabet sætter standarden for fremtidige løsninger:

"Kigger vi ti til femten år frem i tiden, kan dette meget vel blive et af de der afgørende øjeblikke, hvor vi siger, at der tog vi et stort skridt fremad," tilføjer han.

Augury arbejder med verdens største produktions- og industrivirksomheder for at transformere disses arbejdsprocesser ved at levere data om deres maskiners stand og ydelse i realtid. Kombinationen af Augurys løsninger baseret på kunstig intelligens og Grundfos’ ekspertise inden for applikationer har potentiale til at ændre vandforsyning og services, som man kender det i dag.

"Vand er afgørende for, hvordan vi lever, arbejder og trives – alligevel går det ofte upåagtet hen," siger Saar Yoskovitz, der er medstifter af og administrerende direktør for Augury.

"Gennem dette partnerskab vil Grundfos og Augury arbejde sammen om at gøre vand til en sikrere, mere disponibel og effektiv ressource for virksomheder, individer og endda nationer over hele verden".

"Vi har de sidste otte år samarbejdet med produktionsvirksomheder og forsyningsselskaber for at sikre, at mennesker over hele verden altid kan stole på maskiner, der spiller en vigtig rolle, og har på første hånd set, hvad det betyder. Jeg er meget glad for partnerskabet med Grundfos og for at kunne brede det ud til et større marked," siger Saar Yoskovitz.

"Vores viden om applikationer har hele tiden været en afgørende faktor for at kunne levere pumpeløsninger i topklasse til verden. Når vi planlægger fremtidens portefølje, er det afgørende, at vi udnytter denne viden for at indbygge mere intelligens, IoT, fjernovervågning og avanceret diagnostik i vores løsninger, så vi sikrer differentiering, som er en af de højeste prioriteter for Grundfos," siger Anupam Bhargava, der er Group Vice President, Industry, Grundfos.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik