Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Den ene af ejerne af PC Schematic, Hanne Rossen, ses her med årets udmærkelse.
  • Den ene af ejerne af PC Schematic, Hanne Rossen, ses her med årets udmærkelse.

19.10.2021, 14:44

PC Schematic tildelt prestigefyldt erhvervspris

End ikke en verdensomspændende Covid-19-krise har kunnet slå det sjællandske automationsfirma PC Schematic ud af kurs. Virksomheden er nemlig for femte år i træk lykkedes med at skabe kontinuerlig vækst og levere så stærke finansielle resultater, at de nu er tildelt Succesvirksomhed 2021-prisen i Region Sjælland. 


På baggrund af 24.000 regnskaber i Region Sjælland er vinderne af erhvervsprisen Succesvirksomhed 2021 nu fundet. Prisen uddeles hvert år til de 200 små og mellemstore virksomheder i regionen, der over en femårig periode har haft størst succes målt på en række finansielle parametre. Og da den seneste regnskabsperiode bød på en global pandemi, nedlukninger og skiftende restriktioner, er der i år ekstra meget at fejre hos vindere  på Roskilde-egnen PC Schematic, der er specialister i software til automation og elinstallationer. Virksomheden har nemlig leveret et særligt bidrag til vækst og velstand i lokalområderne og til dansk økonomi som helhed:

"En af de vigtigste faktorer i vores daglige arbejde er dialog. Vi er hele tiden i kontakt med vores kunder omkring de udfordringer, de møder, og således de ønsker, de har til den software, de køber af os. På den måde sikrer vi, at vi udvikler produktet i en retning, som er fordelagtig for kunderne, og det er uden tvivl blandt de største forklaringer bag vores fortsatte succes," lyder det fra en af ejerne af PC Schematic, Hanne Rossen, som fortsætter:

"Vi er meget stolte over, at vi for tredje år i træk kan kalde os en succesvirksomhed, hvilket vi selvfølgelig også har fejret. Vi har tradition for at fejre vores succeser med champagne, så det har vi naturligvis også gjort denne gang".

PC Schematic, der beskæftiger 18 medarbejdere, har netop fået overrakt erhvervsprisen bestående af en vinderstatuette og et diplom som et synligt bevis for deres indsats.

Det er Spar Nord og rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO, der for tredje år i træk hylder de små og mellemstore succesvirksomheder i Danmark, som kontinuerligt formår at skabe vækst og stærke finansielle resultater – også på trods af Covid-19-krisen.

Foruden de lokale hyldester bliver alle vinderne senere på efteråret hædret til et regionalt arrangement, hvor den absolut bedste succeshistorie i regionen udpeges. Derudover kåres tre sjællandske virksomheder, der udmærker sig inden for digital omstilling, lokalt engagement og bæredygtighed.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik