Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Elektroprisen 2019 er netop tildelt professor Peter Krogstrup. (Foto: Henrik Frydkjær)
  • Elektroprisen 2019 er netop tildelt professor Peter Krogstrup. (Foto: Henrik Frydkjær)

25.06.2019, 07:30

Peter Krogstrup tildelt Elektroprisen

Professor i kvantefysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, Peter Krogstrup, er dette års modtager af Elektroprisen, som netop er uddelt af Elektrofondet i Ingeniørforeningen, IDA.


Peter Krogstrup, der oprindeligt er musiker, men valgte som 31-årig at skifte guitaren ud med studier i fysik ved Københavns Universitet i 2004, og i dag er professor i kvantemateralefysik ved Niels Bohr Unstitutet, er årets modtager af Elektroprisen, og de medfølgende 30.000 kroner.

Med en næsten kometagtig fart har han på 15 år været gennem både studier og en ph.d.-afhandling, frem til hans udnævnelse til professor i maj 2018. Senere samme år blev han endvidere leder af Microsofts kvanteforskningscenter i Lyngby, hvor han sammen med forskere og ingeniører fra Københavns Universitet, DTU og Microsoft arbejder på at bygge verdens første kvantecomputer.

”Peter Krogstrups forskningsgruppe er internationalt anerkendt inden for kvanteforskningen, og det banebrydende samarbejde både nationalt og internationalt kræver til fulde hans store samarbejdsevner. Han har desuden en imponerende publikationsliste med adskillige artikler i tidsskrifter som Science og Nature, hvilket vidner om videnskabeligt arbejde på meget højt internationalt niveau,” som det hedder i motiveringen af årets prismodtager.

I forbindelse med Elektroprisen uddeler Elektrofondet desuden kandidatpriser, som gives til lovende, nyuddannede ingeniører. I år er der uddelt to kandidatpriser på hver 10.000.

Julia Veintimilla Porlán modtager kandidatprisen for sit masterprojekt ved DTU om batteridrevne tog. Et emne, der ikke mindst er aktuelt i forbindelse med den generelle elektrificering af transport, herunder forbedringer af teknologi og udviklingen i batteriomkostninger. I arbejdet, der betegnes som ”særdeles organiseret og systematisk” har Julia Porlán bl.a. gennemført en grundig analyse, baseret på modellering og simulering med realistiske data og specifikationer.

Claus Skov Heissel har i sit afgangsprojekt ved DTU Diplom arbejdet med EMT-simuleringer (elektromagnetisk transient) i de elektriske transmissionssystemer mellem vindmølleparker og el-forsyningsnettene på land. Projektet er udført i samarbejde med energivirksomheden Ørsted. I indstillingen af Claus Skov Heissel betegnes afgangsprojektet som ”veludført”, og det fremhæves, at resultat og indsats er på helt på niveau med, hvad en erfaren ingeniør ville kunne præstere.

Elektroprisen og kandidatpriserne blev motiveret og overrakt af formanden for Elektrofondet, Ole Mørk Lauridsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik