
Elcor Group meddeler, at Peter Sørensen pr. 3. marts tiltræder som CEO.
Peter Sørensen, der medbringer en solid baggrund inden for teknisk service og ledelse og har hidtil bidraget til Elcors udvikling som bestyrelsesmedlem, påtager sig nu opgaven som CEO, med tiltrædelse pr. 3. marts.
Gennem sin karriere har Peter Sørensen spillet en central rolle i udviklingen af virksomheder som Otis A/S, Dyrup A/S, Nilfisk-Advance A/S og senest Andersen & Heegaard, inden nu går til samlingen af Tic Elkas, Automatic Syd, Eegholm, Elcor og EA Elautomation, som i dag alle er samlet under Axcels ejerskab.
"Peter Sørensen har stærke kompetencertil at drive Elcor ind i næste vækstfase. Han har opnået en dyb forståelse af forretningen gennem sit arbejde i bestyrelsen og har et skarpt øje for vores kunders behov og de strategiske markedsmuligheder. Med hans lederskab vil vi styrke vores position som en innovativ og fremtidsorienteret aktør i industrien," lyder det fra Elcor-bestyrelsesformand Morten Østergaard som med udnævnelsen af Peter Sørensen som CEO mener at Elcor har sat en retning, hvor innovation og udvikling er i centrum.
"At gå fra bestyrelsen til CEO-rollen giver en unik fordel – jeg kender koncernen og dens potentiale. Nu handler det om at fastholde vores stærke kundecentrerede tilgang og hver dag arbejde på at gøre det endnu mere attraktivt at handle med os," siger Peter Sørensen, og fortsætter:
"Elektrificeringen af vores samfund fortsætter som en helt afgørende parametre. Eltavler sidder overalt, og ved at styrke innovation og digitalisering kan vi bidrage meget positivt til den grønne omstilling".
"Opgaven med at tage det bedste fra alle verdener og skabe en fantastisk virksomhedskultur er en spændende udfordring som øverste leder. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, møde alle de dygtige og engagerede medarbejdere samt til samarbejdet med vores kunder, leverandører og øvrige partnere".
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: