Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Picca Automation har indgået et partnerskab med Axcel, der samtidig er indlemmet i ejerkredsen.
  • Picca Automation har indgået et partnerskab med Axcel, der samtidig er indlemmet i ejerkredsen.

06.01.2022, 14:08

Picca og Axcel indleder samarbejde

Picca Automation og Axcel meddeler, at de i partnerskab vil skabe nordens førende automationshus. Med den ændrede ejerkonstellation vil Picca kunne løfte ambitionerne i den igangværende udviklingsstrategi, fremhæver samarbejdspartnerne


Softwarevirksomheden, Picca Automation, er blandt de største automationshuse i Danmark med en lang række kunder indenfor miljø & energi, farmaindustri samt føde- & drikkevarer, og i dag består Picca af mere end 100 medarbejdere på tværs af fire lokationer i Søborg, Silkeborg, Troldhede og Thisted.

Det indgåede partnerskab mellem Axcel og Picca bygger på strategien om, at udvikle nordens førende automationshus gennem fremtidssikrede løsninger til kunder, topkvalificeret arbejdskraft samt strategiske opkøb af automationsvirksomheder i norden, fortæller partner og direktør Henrik Jensen, Picca: 

”Vi ser store fordele for kunder og medarbejdere ved at opbygge nordens førende automationshus med fokus på bæredygtige og robuste automationsløsninger samt ny teknologi. Vi oplever en høj efterspørgsel på vores løsninger og er stærkt positioneret til at vækste i fremtiden. Axcel har stor erfaring med udvikling af nordiske selskaber og med Axcel ombord kan vi sætte mere fart på vores igangværende udviklingsagenda”.

Partner Christoffer Müller Axcel, oplyser, at man kender automationsbranchen godt og er overbeviste om det fremtidige vækstpotentiale:

"Vi ser store fordele ved at opbygge en stor nordisk automationspartner og vi glæder os over partnerskabet med et af Danmarks førende automationshuse og Picca Automations dygtige og dedikerede medarbejdere.”

Ejere og ledere i Picca vil fortsætte som hidtil og vil beholde en betydelig ejerandel. Axcel vil fremover holde aktiemajoriteten.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik