08.07.2020, 07:18
Intego meddeler, at virksomheden har udviklet en PLC-styring til Dan-Foams produktion af Tempur-puder, da PLC-styringen er direkte forbundet med virksomhedens SQL-database, hvorfra kvalitetsstyringen sker.
Intego har til Dan-Foam udviklet et PLC-baseret system, som er direkte forbundet med virksomhedens centralsystem i en såkaldt SQL-database:
”Afhængigt af hvilken pude, Dan-Foam skal producere, er der et bestemt blandingsforhold af ingredienser. Normalt kræver det et særskilt program at lagre sådanne data, men vi har udviklet et simpelt system, som muliggør kommunikation direkte mellem en PLC- og SQL-database. Det skaber enkelthed, øget sporbarhed, og kvalitetssikring, fordi Dan-Foam nemt kan gå tilbage og se den enkelte pudes fremstillingsproces,” forklarer Intego-automationstekniker John Thede Jørgensen.
Intego har til Dan-Foam leveret et proceskontrolsystem, som giver overblik over pudens blandingsforhold af ingredienser samt de enkelte fremstillingsprocesser, heriblandt vægt og fremstillingstid. Det kræver normalt andre systemer, at lave sådan et system, men, her er det en del af PLC-løsningen. Det vil sige, man både kan styre komponenterne – altså de enkelte ingredienser i en pude – og processerne – altså de processer, som det kræver for at fremstille en pude.
Som et led i opdateringen produktionens styring, har Integos automationsteknikere registreret alle procesanlæggets komponenter.
”Alle tanke og ventiler er registreret, så vi har et samlet visuelt overblik over produktionen på én skærm. Det skaber en øget bevidsthed om produktionens processer og sikrer samtidig hurtig fejlretning, fordi vi præcis ved, hvilken komponent det drejer sig om. Løsningen er særdeles brugervenlig, og det kræver ikke længere et indgående kendskab til systemet at diagnosticere en fejl,” siger industriel ingeniør Martin Eg Andersen, Dan-Foam.
Tidligere foregik lagerstyringen manuelt og i papirform, men det har styringen fra Intego digitaliseret og automatiseret:
”Operatørernes månedsoptælling er ikke længere tidskrævende, for vi ved hele tiden, hvad vi har på lageret. Der er nemlig opsat vejeceller på vores lagertanke, som løbende registrerer forbruget og de antal kilo, vi får leveret,” forklarer Martin Eg Andersen, og tilføjer:
”Med den nye styring har vi fået en fremtidssikker løsning, som vi nemt kan udbygge og tilpasse efter vores behov”.
Receptblandingssystemet er netop blevet færdigimplementeret på to af Dan-Foams blandingsanlæg.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: