Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Thermia ser stort potentiale i det danske marked for varmepumper.
  • Thermia ser stort potentiale i det danske marked for varmepumper.

12.08.2019, 08:49

Potentiale for varmepumper

Regeringens mål for grøn omstilling bliver fra nytår hjulpet godt på vej af svenske Thermia, der nu går all-in på det danske marked for varmepumper. Ifølge Thermia Varmepumper halter Danmark langt efter Sverige, når det handler om at udnytte jordvarme.


Thermias varmepumper har i mange år været tilgængelige på det danske marked, hvor Danfoss har været en af Thermias danske salgskanaler og udviklingspartner. Men, en "lykkelig skilsmisse" åbner nu op for, at den svenske producent af varmepumper på egen hånd vil tage en rigtig god bid af det danske marked for varmepumper gennem mere direkte salgskanaler:

"Det danske marked er interessant, fordi potentialet er stort. I Sverige vælger flertallet af bygherrerne at installere varmepumper, mens det i Danmark er mindre end hver femte danske bolig, der får en varmepumpe. Muligheden for at skabe et stort dansk marked for varmepumper er derfor kolossal," siger eksportdirektør Hans Wreifält, Thermia AB, der glæder sig til at komme tættere på de danske kunder.

"Med varmepumper kan man meget enkelt hente den naturlige jordvarme op til opvarmning, køling og varmt vand i alle slags bygninger. Kombineret med grøn, dansk vindkraft til at drive pumperne er der tale om 100 procent fossilfri energi. Vi forventer derfor også, at danskerne i meget større omfang får øjnene op for varmepumper. Vi er i al fald parat til at levere energirigtige løsninger," siger Hans Wreifält.

Det kan danskerne så forvisse sig om, når Thermia Varmepumper den 1. januar 2020 åbner eget selskab i Danmark. Thermia Varmepumper vil rådgive, sælge og supportere sine løsninger direkte til installatørerne på det danske marked, indtil videre med samme Smart Home Integration til Danfoss-produkter, som de to virksomheder hidtil har arbejdet sammen om. Thermi’s hidtige samarbejdspartner, Klimadan A/S, fortsætter uændret som salgskanal.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik