Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Elektroprisen HCØ2020 blev erhvervsforsker Keld Folsach Rasmussen, Grundfos, der ud over æren også fik erindringsgave samt 30.000 kroner.  Foto: Henrik Frydkjær)
  • Elektroprisen HCØ2020 blev erhvervsforsker Keld Folsach Rasmussen, Grundfos, der ud over æren også fik erindringsgave samt 30.000 kroner. Foto: Henrik Frydkjær)

11.09.2020, 12:18

Prisfest i IDA' s Elektrofond

Ud over uddelingen af Elektroprisen 2020 har Elektrofondet i IDA aktuelt uddelt en særlig HCØ-Elektropris i anledning af 200-året for H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen ligesom der også var hæder til tre lovende kandidater.


Årets uddeling af priser fra Elektrofondet i Ingeniørforeningen, IDA havde ekstraordinært to hovedpriser. Ud over den traditionelle Elektropris 2020 uddelte fondet også en særlig HCØ-Elektropris i anledning af 200-året for H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.

I lighed med den traditionsrige Elektropris, der gik til fysiker og ph.d. Niels Gregersen,, DTU Fotonik, uddeltes et tilsvarende beløb ekstraordinært af fonden, med en Elektroprisen HCØ2020,-uddeling, der er tildelt erhvervsforsker Keld Folsach Rasmussen fra Grundfos.

Med en ansættelse som erhvervsforsker inden for beregning og design af permanent magnet motorer i 1990’erne, har Keld Folsach Rasmussen gennem mere end 25 år været en drivende kraft i udviklingen af permanent magnet motor designs, som er helt essentielle for at opnå god styring og virkningsgrad i Grundfos’ pumpeapplikationer.

Keld Folsach Rasmussen er i dag chefspecialist indenfor permanent magnet-motorer hos Grundfos, og er således stadig helt i front af virksomhedens fortsatte udvikling og optimering af motorer, fremhæver fondet.

Ud over den faglige anerkendelse som Elektroprisen og HCØ-særprisen er udtryk for, ledsages hver af priserne med et beløb på 30.000 kroner.

I forbindelse med Elektroprisen uddeler Elektrofondet også kandidatpriser, som gives til lovende nyuddannede inden for det elektrotekniske/elektroniske fagområde. Takket være en donation fra det fagtekniske netværk, IDA Elteknik, har det i år været muligt at uddele tre kandidatpriser på hver 10.000.

Markus Mogensen Henriksen modtager kandidatprisen for sit afgangsprojekt ved DTU. I projektet har han moduleret og designet en delta-sigma-baseret analog-til-digital konverter til brug i en avanceret halvlederproces. Ved at opbygge konverteren modulært kan man spare på strømforbruget i eksempelvis et høreapparat ved løbende at indstille konverterens opløsning.

Anna Wulff Christensen modtager kandidatprisen for sit afgangsprojekt i fysik på Københavns Universitet. Projektet omhandlede såkaldt topologisk kvante-beregning, som er essentielt i forbindelse med bestræbelserne på at skabe fremtidens supercomputere, baseret på kvante-computing. I projektet arbejdede hun med at sætte et nyindkøbt AFM-system (Atomic Force Microscopy) til karakterisering af grupper af ”nanowires” og ”grøfter” op i Microsoft Quantum Lab i Lyngby. Arbejdet inkluderede blandt andet udvikling af software til statistisk analyse af de opmålte strukturer, ligesom hun arbejdede med udvikling af software til elektronmikroskopi og bidrog til diskussioner om dyrkningen af nanowires.

Årets tredje kandidatpris går til Rasmus Kjærsgaard for hans diplomafgangsprojekt på Syddansk Universitet: ”Water level detection using TDR technology”. Han tildeles prisen for et grundigt analytisk arbejde med en veludført og gennemtestet prototype, der skal bane vejen for kommercialiseringen af den velkendte måleteknologi.

Elektroprisen og kandidatpriserne blev motiveret og overrakt af formanden for Elektrofondet, Ole Mørk Lauridsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik