Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Trods et godt standsalg, så gør Covid-19-situationen, at den planlagte R-21 i stedet bliver til R-22, som holdes i perioden 23. til 25. marts 2022 i Odense.
  • Trods et godt standsalg, så gør Covid-19-situationen, at den planlagte R-21 i stedet bliver til R-22, som holdes i perioden 23. til 25. marts 2022 i Odense.

17.11.2020, 14:22

R-21 bliver til R-22

Odense Congress Center meddeler, at den annoncerede R-21-messe grundet Covid-19-udviklingen flyttes til dagene 23. til 25. marts 2022, og dermed bliver til R-22.


Robotmessen R-21 skulle have været det helt store nordiske samlingspunkt i uge 9 næste år for en branche i rivende udvikling. Grundet Covid-19-situationen rykkes arrangementet imidlertid til 23. til 25. marts 2022, og dermed ændres navn til R-22.

"Vi har set frem til at afvikle en helt unik messe på Odense Congress Center – en messe, som blandt andet skal være samlingspunkt for den nordiske robotbranche. Som situationen ser ud nu, så spænder Covid-19 ben for os. Desværre skulle 2021 ikke være vores år, men, vi vender stærkt tilbage i 2022," siger Katarina Fruerlund Deylami, der er Business Unit Manager ved Event-afdelingen i Odense Congress Center. Hun fortsætter:

"Rent sikkerhedsmæssigt, så kunne vi sagtens afvikle messen på Odense Congress Center. Det ville vores ”Clean & Safe” koncept sikre. Udviklingen omkring COVID-19 og de mange restriktioner, forbud og anbefalinger betyder dog, at et stort antal udstillere og besøgende fra udlandet slet ikke vil kunne deltage på messen," siger Katarina Fruerlund Deylami.

Både danske og udenlandske udstillere, som internt har fået forbud mod at deltage på messer frem til sommeren 2021, ser nu frem til 2022, og den kommende robotmesse. Selv om Katarina Fruerlund Deylami er ærgerligt over flytningen, er hun slet ikke i tvivl om, at messen i 2022 bliver et stort tilløbsstykke:

"Vi har simpelthen oplevet en kæmpe opbakning til messen, selv her midt i en corona-tid. Standsalget er gået godt, og vi stod netop klar til at afsløre et konferenceprogram med et exceptionelt højt niveau. Det tegner rigtig godt for messen i 2022, hvor vi forhåbentlig kan ses under mere almindelige omstændigheder".


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->