Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Rasmus Pedersen er ansat i en nyoprettet stilling hos Bagger-Nielsen, med en ambition om at gøre virksomheden til en endnu bedre leverandør og spiller i markedet.
  • Rasmus Pedersen er ansat i en nyoprettet stilling hos Bagger-Nielsen, med en ambition om at gøre virksomheden til en endnu bedre leverandør og spiller i markedet.

24.10.2018, 09:05

Rasmus Pedersen til Bagger-Nielsen

Som en del af en større oprustning og optimering af forretningen er Rasmus Pedersen er pr. 1. oktober tiltrådt som salgschef hos Bagger-Nielsen i en nyoprettet stilling.


Rasmus Pedersen er uddannet som elektriker tilbage i 1990’erne og har siden taget en Akademiuddannelse i ledelse fra Copenhagen Business Academy, samt MINI MBA Connection Management og en CBA fra AVT Business School. I forbindelse med CBA’en gennemførte Rasmus Pedersen også dele af Harvards Managementor-program.

Han har tidligere haft en længere karriere i Trelleborg Sealing Solution, hvor han arbejdede som henholdsvis Sales Engineer, Sales Manager og Global Key Account Manager. Han kommer senest fra en stilling som salgschef hos DUCO ApS.

“Jeg har i mere end ti år arbejdet med udvikling og salg af tekniske løsninger til vind-, olie- & gas-, fødevare-, automobil- og CPI-industrierne. Jeg har haft det globale ansvar for flere større virksomheder. Her har jeg udviklet den globale kundestrategi og i samarbejde med de lokale GMér implementeret handleplaner. Jeg har forhandlet de overordnede globale kontrakter (prisaftaler, rabatstrukturer, bonusaftaler og leveringsbetingelser), derudover har jeg haft daglig kontakt med interne og eksterne produktionslokationer vedrørende implementering af nye produktions-setups og supply-chain management," fortæller Rasmus Pedersen, og fortsætter:

"Jeg har i mine stillinger som salgschef også arbejdet med og haft ansvar for markedsanalyser som lå til grund for de nationale strategier. Jeg har hos DUCO implementeret et nyt CRM-system.”

"Jeg ser et stort uforløst potentiale, både nationalt og internationalt. Bagger-Nielsen har et godt sammensat produktprogram, og nogle gode interne kompetencer, som i min optik berettiger til en langt større markedsandel, end den vi har i dag. Som jeg ser det indeholder denne stilling nogle spændende udfordringer, både fagligt og personligt. Det er meget vigtigt for mig, at jeg bliver udfordret og ser udviklingsmuligheder både for min arbejdsplads og min egen karriere, og det er jeg sikker på, at jeg finder her hos Bagger-Nielsen.”


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik