
25.11.2022, 07:38
Post- og pakkeanlægsleverandøren Renz A/S udvider, og starter egen serviceafdeling op. Det skal gøre virksomheden til totalleverandør, give mulighed for serviceaftaler og skabe tættere kontakt til kunder og projekter.
Med ansættelsen af Lars Damm Nørgaard i en nyoprettet stilling som projekt- og servicekoordinator, ser Renz sig i stand til at udvide forretningsområdet service til blandt andet også at gælde serviceaftaler og monteringsløsninger, meddeler selskabets direktør Kenneth Steinmetz
Lars Damm Nørgaard kommer med 17 års erfaring fra Bolind A/S, der er en indkøbsforening for den almennyttige boligsektor.
Som projekt- og servicekoordinator skal Lars Damm Nørgaard indledningsvis skabe arbejdsgange for projektopfølgning, service og montering. Noget han mener, der kommer både nye og gamle kunder til gode.
Han fortæller videre, at serviceaftaler kommer til at inkludere et årligt servicetjek af postkasseanlæg og Click-&-Collect-løsninger, så de altid står knivskarpt. Og så håber han at virksomheden, med dette setup, får lov at stå for monteringen af de elektroniske postanlæg.
Virksomheden har oplevet en stigning i interessen for pakkepostanlæg i takt med, at der sendes stadig flere pakker og forsendelser.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: