Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Ved Rittal-fabrikken i Haiger benyttes medarbejdernes kompetencer til at skabe og håndtere den intelligente fabrik, fremhæver producenten.
  • Ved Rittal-fabrikken i Haiger benyttes medarbejdernes kompetencer til at skabe og håndtere den intelligente fabrik, fremhæver producenten.

23.05.2019, 18:02

Rittal og den intelligente fabrik

Rittal har lavet sin største enkeltstående investering på i alt 250 millioner euro, for at skabe et af de mest avancerede fabriksanlæg for sine AX-kompakttavler og KX klemkasser. Anlægget i Haiger, Tyskland, der er bygget helt i overensstemmelse med principperne for Industrie 4.0.


Med den kommende produktionsenhed kommer Rittal til at styrke den fremtidige konkurrencekraft hos sine kunder såvel som virksomheden selv, vurderer professor Friedhelm Loh, ejer og koncernchef for Friedhelm Loh Group.

Det 24 000 kvadratmeter store produktionsareal kommer snart til at rumme mere end 100 højteknologiske maskiner. Sammen kommer de dagligt til at producere cirka 9 000 AX-kompakttavler og KX-klemkasser og bearbejde cirka 35 000 tons stål årligt.

Det højteknologiske udstyr skal i vid udstrækning automatiseres og kommer til at producere individuelle enheder og sammensætninger med exceptionel effektivitet. I slutningen af produktionsprocessen slås de individuelle sammensætninger automatisk sammen, og der skabes en QR-kode. Dette gør det muligt at identificere produktet samt en eventuel viderebearbejdning hos kunden.

Maskinerne og styringssystemerne kommunikerer med hinanden og selv med styresystemerne på et højere niveau via et Industri 4.0 kommunikationsnetværk. Materialer og komponenter flyttes ved hjælp af 20 automatisk styrede køretøjer. Pakning, mærkning og overførsel til distributionscentralen udføres også automatisk. Viden baserede ’læringsssystemer’ gør det muligt at forudse vedligeholdelse, forebyggelse af fejl og minimering af driftstop.

Automatiseret ordrehåndtering og opfølgning sikrer løbende tilgængelighed af standardprodukter og tilbehør i det nærliggende globale distributionscenter, som skaber en digital ”end-to-end” proceskæde, fra konfiguration og design fra kundens side til slutproduktet leveres.

Erfarne medarbejderes kompetencer og færdigheder er en af nøglerne til succes for de intelligente fabrikker: systemer kan kun lære og blive intelligente hvis de systematisk får input fra mennesker, forklarer Friedhelm Loh. Rittal uddanner proaktivt medarbejderne i digitale færdigheder gennem kurser på Loh Academy.

Digital transformation har skabt nye udfordringer når det gælder produkterne, produktionsmiljøet og tilgængeligheden. Rittal har derfor testet og re-designet produkterne i overensstemmelse med Industri 4.0 krav og støtter effektivt hele værdi-kæden til fremstilling af skabe og koblingsudstyr, fra design og konstruktion til ordrehåndtering og automation. En digital produkttvilling leverer data af høj kvalitet til hele design-, konfigurations- og fremstillingsprocessen. Efter den succesfulde lancering af Blue e+-køleenheder og det store skabssystem VX25 er AX- og KX-produkterne nu en integreret del af denne strategi.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik