11.10.2018, 11:54
Nu testes verdens første genoptræningsrobot til sengeliggende og immobile patienter. Genoptræningsrobotten ROBERT kan bidrage til at reducere komplikationer for patienter både på kort og på lang sigt, så de får en kortere indlæggelse og et kortere rehabiliteringsforløb.
Ideen til genoptræningsrobotten ROBERT kommer fra den danske sygeplejerske Carina Lykke Jensen, som i sit daglige arbejde kunne se, at patienterne ikke fik tilstrækkelig genoptræning. Træningen foregår kun i dagtimer på hverdage og nedprioriteres ved travlhed. Desuden er træning af en sengeliggende patient en fysisk krævende og slidsom opgave med mange ensformige, gentagne bevægelser af patienternes ofte tunge arme og ben. Her er genoptræningsrobotten Robert genial, fordi den bliver ikke træt og hverken har behov for helligdage eller ferie, så den kan træne patienterne hver dag.
Carina Lykke Jensen delte sine tanker om optimering af træning til sengeliggende og immobile patienter med sin mand, Lasse Thomsen, der er robotfabrikant og iværksætter. Sammen satte de sig ned og tegnede de første skitser til genoptræningsrobotten ROBERT.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
"Det er fantastisk at vide, at vi nu med ROBERT kan hjælpe patienter, som ellers kunne risikere at få flere komplikationer, og dermed være bundet længere end nødvendigt til sengen. Samtidig giver vi sygeplejersker, fysioterapeuter og andet sundhedspersonale et bedre arbejdsmiljø med færre tunge løft. Det er jeg stolt af at have fået ideen til," siger Carina Lykke Jensen.
ROBERT træner nu patienter i kliniske tests på Odense Universitetshospitals geriatriske afdeling og snart på intensiv afdeling på Aalborg Sygehus. Derefter starter en generel intro/prøveperiode på Hobro Rehabiliteringscenter og i Århus Kommune i oktober/november.
"ROBERT giver ikke færre varme hænder, fordi den er så nem at håndtere. Den sikrer, at den vigtige genoptræning bliver udført i endnu større omfang, samtidig med at personalet undgår skader. Det er alt sammen godt for økonomien i sundhedsvæsnet," forklarer Keld Thorsen, CEO i Life Science Robotics, virksomheden bag ROBERT.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: