Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Hos Kühn Plast har Dansk RobotTeknik aktuelt leveret en dedikeret og løsningsorienteret robot, dskræddersyet til virksomhedens ønsker.
  • Hos Kühn Plast har Dansk RobotTeknik aktuelt leveret en dedikeret og løsningsorienteret robot, dskræddersyet til virksomhedens ønsker.

23.05.2019, 15:39

Robot håndterer sprøjtestøbte emner

Dansk RobotTeknik har aktuelt installeret en specialudviklet robotløsning til håndtering af plastsprøjtestøbte emner.


Kühn Plast har fra Dansk RobotTeknik fået installeret en robotløsning, som nu er i drift 24/7 og producerer cirka 19.000 emner pr. døgn – stort set uden bemanding. Det eneste operatøren skal gøre er at fylde tomme kassetterstabler på et indløbsbånd og tømme fyldte kassetterstabler af et udløbsbånd,oplyser robotleverandøren.

To industrirobotter fra Fanuc arbejder sammen med en plastsprøjtestøbemaskine. Sprøjtestøbemaskinens egen robot udtager sprøjtestøbte emner, som placeres i en fikstur, hvorefter den ene Fanuc-robot placerer dem i kassetter, der efterfølgende – af den anden Fanuc-robot - stables i 36 enheder oven på hinanden direkte på udløbsbåndet.

Løsningen giver mulighed for, at hver sprøjtestøbt kavitet leveres til kunden pakket særskilt i hver sin kassette. For kunden betyder det sporbarhed og ensartet produktion, samtidig med at løsningen sikrer minimalt produktionsstop.

Centralt for robotløsningen er en PLC-styring og sikkerheds-PLC fra Omron, der i begge tilfælde kommunikerer med sprøjtestøbemaskinen og de to robotter. Anlægget overholder Maskindirektiv 2006/42/EF og sikkerheden omfatter et hegn med dørkontakter og lysbom, samt nødstop.

Operatørerne betjener anlægget på en HMI-skærm. Skærmens interface er opbygget logisk og intuitivt i tæt samarbejde mellem programmør og operatørerne.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik