Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Målet for Robot at Work var en robot, der kan lave facaderenoveringer.
  • Målet for Robot at Work var en robot, der kan lave facaderenoveringer.

27.12.2017, 08:11

Robotmiljø skaber muligheder

Der er i Startup-virksomheden Robot at Work aktuelt skabt en robot, der kan lave facaderenoveringer i 3D.


Stil robotten foran byggeprojektet, vælg hvad der skal laves på en tablet, og robotten går i gang. Dette er ambitionerne for virksomheden Robot At Work, der har til huse i Teknologisk Instituts robotinnovationshal som en del af Odense Robotics StartUp Hub.

Siden Robot At Work i forsommeren 2016 flyttede ind hos Teknologisk Institut, er der sket en del.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

”Vores oprindelige robotprojekt var at skabe en robot, der kan lave facaderenoveringer i 3D. Her har vi fokuseret på isolerende facadeløsninger, hvor robotten kan fræse en 3D-tegning ind i isoleringsmaterialet og herefter kan sprøjte puds/mørtel på. Tanken er her at bringe robotter ud på byggepladsen, hvor hånd­værkeren og robotten kan arbejde side om side," fortæller medstifter og medejer Finn Christensen fra Robot At Work.

Robot At Work har udover de fysiske rammer hos Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi også fået sparring fra husets roboteksperter.

”Det, at vi har fået hjælp af nogle dygtige folk, har gjort, at vi har kunnet udvikle og lave vores robotløsning meget hurtigere og bedre. Vi har samtidig - som en sidegevinst - fået øjnene op for dét at lave software. Vi kan se et stort potentiale i at anvende og udvikle på det software, vi oprindeligt udviklede til facaderobot­ten. Den knowhow, vi har fået gennem vores tid i StartUp Hubben, gør, at vi har mulighed for at kunne blive en overordnet leverandør af styresystemer til robotterne," uddyber Finn Christensen.

Teknologisk Institut er involveret i en række projekter og samarbejder, der giver danske robot- og iværk­sættervirksomheder mulighed for at blive en del af et større internationalt robotmiljø.

”Udover at vi har været en del af Odense Robotics StartUp Hub, har vi også søgt og fået en voucher i RO­BOTT-NET - et EU-projekt, hvor vi fået mulighed for at få hjælp af roboteksperter uden for landets grænser. Det har resulteret i en yderligere tro på, at vi kan lykkes med vores idé," fortæller medstifter og medejer Anders Martiny fra Robot At Work.

Virksomheden Robot At Work er nu klar til at tage skridtet videre og rykker til årsskiftet ud af StartUp Hub­ben.

"Nu skal vi ud og stå på egne ben, og vi er overbeviste om, at den støtte og hjælp, vi har fået, har skabt gode betingelser for at vores virksomhed klarer sig godt. Vi har fået ændret og gjort vores strategi meget skarpere, samt skabt en masse positiv interesse om virksomheden," konkluderer Anders Martiny.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
X

 

Dit navn:

Firma:

Din email: