Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
”Selv om det er på en trist baggrund i en verden ramt af epidemi, at markedet for alvor kan se perspektiverne i vores teknologi, så er vi glade for at kunne gøre en forskel for både patienter og personale,” siger CEO i Flow Robotics, Annika Isaksson.
  • ”Selv om det er på en trist baggrund i en verden ramt af epidemi, at markedet for alvor kan se perspektiverne i vores teknologi, så er vi glade for at kunne gøre en forskel for både patienter og personale,” siger CEO i Flow Robotics, Annika Isaksson.

10.06.2020, 07:02

Robotter aflaster bioanalytikere

Den danske flowbot ONE-opfindelse leverer Covid-19-test til superligaens fodboldspillere, og indtager nu også Covid-19-testarbejdet på Herlev Hospital og Rigshospitalet, hvor robotten tager over for de ellers hårdt belastede bioanalytikere, og samtidig sikrer hurtigere svar-tider.


12 eksemplarer af flowbot ONE sætter nu turbo på den store opgave med at analysere Covid-19-tests. Robotteknologien minimerer risikoen for menneskelige fejl og smittefare i processen, og samtidig reducerer den fysisk belastende pipetteringsopgaver for laboratoriepersonalet. Otte danske hospitaler har valgt den danske opfindelse, som samtidig også bliver anvendt af deres partnere DTU og Novo Nordisk.

Producenten Flow Robotics har inden for blot tre uger produceret og leveret 12 køreklare robotter til Danske Regioner. Ledende overlæge på Herlev Hospital Jens Otto Jarløv, er godt tilfreds med at kunne automatisere i sit laboratorium:

"Vi er enormt glade for, at Flow Robotics kan levere deres robotter så hurtigt. De er innovative og kan automatisere lige det, vi har brug for. Vi er meget tilfredse, og samarbejdet har været særdeles godt," fortæller Jens Otto Jarløv.

Flowbot ONE robotten træder ind i processen så at sige lige efter podningen, hvor den automatiserer hele klargøringen til analysen, som handler om at blande væsker og kemikalier.

”Selv om det er på en trist baggrund i en verden ramt af epidemi, at markedet for alvor kan se perspektiverne i vores teknologi, så er vi glade for at kunne gøre en forskel for både patienter og personale,” siger CEO i Flow Robotics, Annika Isaksson. Hun og kolleger har selvsagt voldsomt travlt og ansætter nye medarbejdere for øjeblikket.

Det er dog ikke kun i Danmark, sundhedsmyndighederne har opdaget potentialet i at automatisere led i testarbejdet. Et tysk laboratorium, der egentlig havde købt den danske robot til test for salmonella i fødevarer, bruger nu også flowbot ONE, når prøver fra tyske patienter skal analyseres. Fra Sverige, Polen, Rusland, Holland og Australien er der også bestillinger de danske pipetteringsrobotter. 

På Herlev Hospital arbejder molekylærbiolog Martin Friis nu side om side med den danske flowbot ONE robot:

Robotten pipetterer den levende virus, og den kan pipettere flere prøver på en gang, så vi sparer nu en masse ensidigt gentaget arbejde og mindsker risikoen for arbejdsskader. 

"Vi arbejder i forvejen sikkert, men det er alligevel en god ting, at vi også er mindre i kontakt med den levende virus takket være robotten. Risikoen for at fejlpipettere elimimeres også, når vi automatiserer, fordi robotten følger et mønster og undgår fejl. Alt i alt sænker det stressniveauet på mange fronter for os, så vi får mindre ondt af vores arbejde og minimerer potentielle fejl," siger Martin Friis. 

I fodboldens verden har Qlife og KMD også valgt at indsætte danske flowbot ONE-robotter for at vinde tid, når spillerne i 3F Superliga and NordicBet Liga samt 2. division skal have analyseret deres ugentlige Covid-19-prøver i kampsæsonen. De mange tests foretages af den private aktør Qlife, så det belaster ikke kapaciteten i den offentlige sundhedssektor.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik