Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Teknologisk Institut Robotteknologi har tidligere forsøgt at aflivet myten om, at robotter stjæler menneskers arbejde, samt at de er for dyre at anskaffe. Den tredje myte, Rasmus Hasle suger luft ud af, er bevidstheden om, at robotter er vanskelige at programmere.
  • Teknologisk Institut Robotteknologi har tidligere forsøgt at aflivet myten om, at robotter stjæler menneskers arbejde, samt at de er for dyre at anskaffe. Den tredje myte, Rasmus Hasle suger luft ud af, er bevidstheden om, at robotter er vanskelige at programmere.

16.04.2018, 12:39

Robotter er blevet nemmere at håndtere

Styring af de fleste robotter kræver stadig seriøs teknisk indsigt, men en ny bølge af robotter er begyndt at vinde terræn i industrien: Fleksible og brugervenlige letvægtsrobotter, konstaterer faglig leder Teknologisk Institut Robotteknologi, Rasmus Hasle.


"Der sker ret meget inden for denne udvikling - specielt i forskningsverdenen. Dog ofte uden et skarp fokus på, at det skal virke efterfølgende i industriens 'virkelige' verden. Det er her vi typisk kommer ind i billedet," siger Rasmus Hasle Andersen.

Han vil således gerne en gang for alle aflive myten, at alle robotter i dag er svære at programmere. Aktuelt udvikles således brugervenlige, intuitive grafiske interfaces, der fjerner fokus fra programmering og i stedet giver brugere mulighed for at instruere. Derudover arbejder Teknologisk Institut på, at gøre det muligt at bruge samme system til at instruere mange forskellige robotter.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

Den faglige leder understreger, at det er nødvendigt at forsætte dette arbejde med at rive barrieren mellem robotter og mennesker ned, som disse nye og mere brugervenlige styresystemer bidrager til. Især hvis man tager de danske briller på.

"Lønniveauet i EU og særligt Danmark er markant højere end i eksempelvis Asien. Derudover går produktionen i langt højere grad mod High-Mix-Low-Volume (produktionsmiljø, hvor de produkter, der produceres, varierer i anvendelse, størrelse og produktionsproces, red.). Derfor kræver det, at vi kan automatisere mange flere småopgaver," siger han, og tilføjer:

"Men, hvis det er nødvendigt med eksperter, hver gang en robot skal bruges til en ny opgave, kan det aldrig blive rentabelt. Derfor skal den næste generation af robotter være så brugervenlige som muligt, og derved muliggøre konkurrence mellem europæiske og lavtlønnede lande."

Så selvom der overordnet set stadig ligger en del ingeniørtimer forude for at nå brugervenlighed på det niveau, man kender fra nutidens computere og smartphones, er udviklingen, ifølge Rasmus Hassle, dog nået så langt, at endnu flere virksomheder og institutioner bør genoverveje deres robotforskrækkelse.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

 
X

 

Dit navn:

Firma:

Din email: