Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
MCH-projektchef Mona Jakobsen glæder sig over den flotte opbakning generelt til hi ´19, og i særdeleshed over robotaktørernes fortsatte fremmarch, som ventes også at tiltrække de besøgendes opmærksomhed, den 1. til 3. oktober.
  • MCH-projektchef Mona Jakobsen glæder sig over den flotte opbakning generelt til hi ´19, og i særdeleshed over robotaktørernes fortsatte fremmarch, som ventes også at tiltrække de besøgendes opmærksomhed, den 1. til 3. oktober.

22.08.2019, 14:13

Robotterne fører an i Herning

Der er robotter her, der og allevegne, når det går løs 1. til 3. oktober med hi ´19-messen i Herning, hvor robotter og øvrig industriel automation er største enkeltsektor, fordelt i fire haller, og hertil er der også robotter på øvrige sektorer som eksempelvis svejseafsnittet.


Robotterne har år for år øget sin tilstedeværelse i industrien. Det samme gør sig gældende på hi Tech & Industry Scandinavia ´19, hvor besøgende i år kan glæde sig til at gå på opdagelse i hele fire messehaller fyldt med automation og robotter, når hi-messen finder sted 1. til 3. oktober i Herning.

Dansk Robot Netværk, DIRA, ser en udvikling i flere og flere robotter herhjemme, fordi virksomhederne gerne vil have fleksibilitet i deres produktion. Kunderne efterspørger ikke længere store mængder ensartede produkter. Et andet argument for øget anvendelse af robotteknologi er produktion i ensartet kvalitet.

DIRA stiller på messen også skarpt på den fortsatte udvikling på området, og er vært for et alsidigt program på messens første dag. Et af dagens højdepunkter bliver uddelingen af Automatiseringsprisen 2019, som DIRA uddeler hvert år. Tre automationsprojekter er nomineret til prisen, og repræsentanter herfra vil gå på scenen og fortælle om deres løsninger.

En af de tre nominerede i år er Aalborg Universitetshospital - Klinisk Biokemisk Afdeling for implementering af Den Intelligente Forsendelseskasse, der er en automatisk løsning til håndtering og sortering af blodprøver. Den danske virksomhed Hav Line er nomineret for deres nye fabrik i Hirtshals, hvor et stort og højt automatiseret anlæg sorterer og pakker laks, inden den transporteres til kunder i Europa. Den sidste nominerede er Leth Beton for deres robotløsning til slibning af terrazzotrapper.

Efter prisoverrækkelsen kan besøgende se frem til konferencen ”Vejen til nye produktionsløsninger og fremtidens partnerskab” og ”Sikre robotløsninger nu!”, der omhandler lovkrav og regler for sikkerhed ved arbejdet med robotter. Begge oplæg bliver med deltagelse af flere produktionsvirksomheder. Endelig giver Mads Mathiesen fra Teknologisk Institut et indlæg om det europæiske projekt COVR, hvis formål er at forbedre sikkerheden ved anvendelse af robotter.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik