Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
30. januar, klokken 9 til 12, gælder det igen Robottræf CPH på DTU.
  • 30. januar, klokken 9 til 12, gælder det igen Robottræf CPH på DTU.

20.01.2020, 15:02

Robottræf CPH på DTU

Torsdag den 30. januar klokken 9 til 12 står den på robottræf hos DTU i Lyngby. Deltagerne skal drøfte planer og ønsker ved årets træf, som det er gratis at deltage i.


Robotter, droner og automation er forretningsområder i kraftig vækst. De drives frem af globale makrotendenser med øget udvikling og anvendelse af robot- og automationsteknologi i en række traditionelle såvel som nye anvendelser. En stærk kobling af virksomhederne til den spirende nationale klynge for robotter, droner og automation er en oplagt mulighed, som derfor inviterer til møde og dialog. hvor tankerne bag Robotics Alliance-initiativet præsenteres, og det drøftes hvordan et lokalt netværk kan etableres.

Sammen med RoboCluster, Odense Robotics, UAS Danmark og Robotics Alliance inviterer DTU igen i år på Robottræf CPH, denne gang torsdag den 30. januar klokken 9 til 12,  i DTU´s Møderum S01 i bygning 101. Robottræffet er gratis.

Deltagerne får lejlighed til at høre mere om robot-aktiviteter på DTU, ligesom der vil blive præsenteret robot-cases fra Hovedstadsområdet. Endelig har man inviteret en CTO fra en stor fremstillingsvirksomhed til at fortælle om sine planer og ønsker til robot-branchen.

Programmet omfatter - ud over velkomst ved partner i Indesma Tech Tom Togsverd - præsentation af Robotics Alliance, der fremhæves som  en spirende national klynge for robotter, droner og automation. Indlægget holdes ved klyngedirektør Mikkel Christoffersen, Odense Robotics.

Næste punkt er præsentation af DTU´s planer på drone- og robotområdet ved Associated Professor Matteo Fumagali, DTU Elektro. Hvilke forventninger har slutbrugerne? Hvilke robot- og automationsteknologier skal bevare produktionen i Danmark? Hvad er der brug for?  Disse spørgsmål beskæftiger Henrik Wulff, Excecutive Vice President, Novo Nordisk A/S, sig med. Erfaringer fra en drone/robotvirksomhed fra Hovedstadsområdet. Hvad er behovene for klyngeaktiviteter i København? Hvordan udnyttes synergien mellem virksomheder og videninstitutioner? vil CEO og stifter Steven Friberg, Danish Aviation, belyse. 

Herefter er der Startup-cases ved CEO og stifter af Go Dogo og CEO Mie Haraldstad, Aim Robotics. Sidste punkt på dagsordenen er etablering af et netværk dom lokal satellit i den spirende nationale Robotics Alliance klynge og drøftelse af muligheder og indhold ved netværksleder Christina E. Wancher, RoboCluster og klyngedirektør Mikkel Christoffersen, Odense Robotics. Partner Tom Togsverd, Indesma Tech, siger tak for i dag og spørger: Hvad er det næste?


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->