Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)  
SICK's aktuelle WFE-serie af gaffelsensorer.
  • SICK's aktuelle WFE-serie af gaffelsensorer.

04.02.2025, 13:56

Robust gaffelsensor

SICK A/S lancerer aktuelt en robust gaffelsensor, som både er let at montere og hurtig at idriftsætte, fremhæver salgs- og serviceselskabet.


SICK WFE kan anvendes til at detektere etiketter og til at positionere etiketdispensere. Skal man bruge et signal til beskæring eller udstansning, påvise revner i film eller kontrollere om der er et enkelt eller to lags materialer, så er denne sensor en oplagt mulighed.

WFE er en optisk sensor med synligt rødt lys, der har en høj skiftefrekvens på 5 kiloHertz og en god reaktionstid på 100 millisekunder. Den kan detektere små emner ned til 0,5 millimeter, og mens gaffelkonstruktionen giver optimal mekanisk justering, sikrer Push-/Pull-udgangen korrekt indgangssignal i PLC.

Sensoren findes i versioner med eller uden justeringsmuligheder. Typerne uden justering er klar umiddelbart efter tilslutning, mens de justerbare versioner giver mulighed for at finjustere når dette er påkrævet. Her kan man via to drejepotentiometre justere følsomheden samt skifte mellem Light-on-/Eark-on-funktion, og derved nedsætte behovet for flere varianter på reservedelslageret.

WFE er konstrueret med et IP67-hus bestående af ABS-plast og en ramme af kulstofstål. Det tynde hus muliggør pladsbesparende installation for eksempel helt tæt på en labeldispenser, hvilket sikrer højere nøjagtighed, fremhæver SICK. Retrofit er hurtigt klaret, da sensorens montagehuller er kompatible med standard industrielle sensorer, påpeges det videre.

Serien har fem forskellige gaffelstørrelser og tilbyder en række stiktyper.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik