01.10.2024, 10:32
Straks fra start var der flot rykind i hallerne i MCH-Messecenter Herning, da der tirsdag morgen blev åbnet for 14. udgave af Nordens førende messe for fødevareforædlingsteknologi; FoodTech 2024, der løber til og med torsdag den 3. oktober.
Fødevareforædlingsteknologi er på mange måder et stort innovationsområde i Danmark, og inden for såvel selve fødevareforædlingsprocesserne som teknologien til effektiv anvende heraf repræsenterer markedet en lang række førende maskin- og anlægsbyggere, hvoraf en pæn andel af dem også er på plads med stande, og viser nogle af deres seneste løsninger til fødevareindustriens beslutningstagere.
Dertil er mange af komponent- og delløsningsleverandørerne samt ikke mindst udbydere af materialer og delløsninger i rustfrit stål på plads i hallerne, hvor samlet mere end 265 udstillere har forberedt sig i ugerne op til messen, og frem til og med torsdag tager imod på standene.
Meget passende, så faldt åbningsdagen denne gang sammen med den internationale kaffe dag; 1. oktober, og mange samtaler gennemføres også på standene over netop en god kop kaffe.
På førstedagen er årets IFC International Food Contest-vindere blevet offentliggjort, og der er adgang til prøvesmagning ved de i år 1.100 mejeriprodukter, som tog del i eventet.
FoodTech 2024 tæller også fire tiltag i form af Global Dilemma Conference, Future Food Lab, DM i 3D-print og World of Beer, hvoraf førstnævnte stiller skarpt på de vigtigste udfordringer og potentialer i fødevarebranchen - med særligt den grønne omstilling i fokus.
Future Food Lab er et introduceret innovationsområde, hvor de besøgende har mulighed for at gå på opdagelse i både kendte og ukendte løsninger, der kommer til at definere fremtidens fødevarelaboratorium.
Ved World of Beer tilbydes branchefolk at dygtiggøre sig og blive klogere på såvel fremtidens ølproduktion som koblingen mellem øl og ost. Tiltaget samler bryggerier, teknologileverandører, eksperter, forskningsinstitutioner og andre aktører fra fødevareindustrien med henblik på inspirerende vidensdeling. Partnere på World of Beer er Mejeriforeningen og Dansk Brygmester Forening.
Traditionen tro er FoodTech også IFC Water Congress, og relateret til vand- og energiforbrug kan de besøgende ligeledes se frem til at få udvidet horisonter på Water & Energy Stage, hvor nogle af branchens førende eksperter sætter fokus på energieffektivitet i fødevareproduktion og reducering af vandforbrug. Endeligt har Plastindustrien også denne gang en konference om plastemballage nu og i fremtiden - en konference, der gør de fremmødte klogere på både nutidens og fremtidens udfordringer og muligheder med cirkularitet og genanvendelse af plastemballage.
FoodTech løber til og med torsdag den 3. oktober.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: