Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Medejer og CMO Adrian Willetts, AH Industries, og administrerende direktør og ejer Achim Oebel, Multigear, giver hånd på aftalen i forbindelse med indgåelsen på den igangværende WindEnergy Hamburg 2018. (Foto: AH Industries)
  • Medejer og CMO Adrian Willetts, AH Industries, og administrerende direktør og ejer Achim Oebel, Multigear, giver hånd på aftalen i forbindelse med indgåelsen på den igangværende WindEnergy Hamburg 2018. (Foto: AH Industries)

26.09.2018, 08:03

Samarbejde forlænger vindmøllernes liv

AH Industries A/S og Multigear GmbH har på den igangværende WindEnergy Hamburg 2018 indgået en aftale om sammen at levere komplet opgradering af drivetrains og gearkasser til vindmølleejerne.


Danske AH Industries og tyske Multigear har netop underskrevet en samarbejdsaftale, der skal styrke renovering og opgradering af vindmøller, som ikke længere er dækket af leverandørens garanti og service.

Vindmølleejere kan således sikre deres investeringer en pålidelig livsforlængelse med en kvalitetssikret opgradering til en konkurrencedygtig pris. Aftalen opfatter renovering af vindmøllers drivetrains og gearkasser med opgraderinger, der er baseret på Multigear og AH Industries' respektive ekspertise og knowhow.

"AH Industries har i mere end 30 år leveret højpræcisionsbearbejdning af nøglekomponenter til vindmøller med den højeste standard af sikkerhed, kvalitet og håndværk. Vi er stolte af også at kunne anvende denne knowhow på vores seneste forretningsområde; DRIVETRAIN Solutions, hvor vi istandsætter og servicerer drivetrains og gearkasser, og dermed bringer nyt liv til vindmøller over hele verden," siger Adrian Willetts, der er CMO og medejer af AH Industries.

AH Industries servicerer fra danske og asiatiske fabrikker og råder over et globalt servicesystem med afdelinger i Europa og Kina. Multigear har årelang erfaring med håndtering og renovering af gearkasser i Europa, Amerika og Asien.

"Multigear er specialist i reparation og opgradering af gearkasser af alle fabrikater. Vi har omfattende erfaring med slitage og skader på gearkasser og kan tilbyde opgradering til de nyeste tekniske standarder, som højner både levealder og pålidelighed betragteligt", siger administrerende direktør og ejer Achim Oebel, Mulitgear.

Med samarbejdsaftalen kan både Multigear og AH Industries tilbyde deres kunder i vindindustrien en komplet renovering og opgradering af såvel drivetrains som gearkasser i vindmøller.

WindEnergy Hamburg 2018 fortsætter til og med den 28. september.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik