Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
TDC Erhverv og Microsoft  vil nu i samarbejde støtter op om den hybride arbejdsplads.
  • TDC Erhverv og Microsoft vil nu i samarbejde støtter op om den hybride arbejdsplads.

02.07.2021, 08:12

Samarbejde om den hybride arbejdsplads

Cloudløsninger fra TDC Erhverv er blevet en del af Microsoft Azure Marketplace. Med lanceringen af de to samarbejdsløsninger på den globale markedsplads for cloudløsninger kan TDC Erhverv i samarbejde med Microsoft hjælpe flere danske virksomheder, der ønsker at skabe den ultimative hybride arbejdsplads.


Meget tyder på, at mange virksomheder vil holde fast i muligheden for hjemmearbejde. Med cloudløsninger, der optimerer virksomhedernes brug af Teams-applikationen, gør TDC Erhverv og NetDesign det nu lettere for virksomheder at skabe en hybrid arbejdsplads. Samtidig får de danske virksomheder nu også adgang til løsningerne via Microsoft Azure Marketplace:

”Vi forventer, at medarbejdere i fremtiden helt naturligt vil veksle mellem at arbejde på kontoret og i hjemmet. Derfor skal virksomhederne tage stilling til, hvordan de bedst understøtter en hybrid arbejdsplads og arbejdskultur, hvor medarbejdere skal arbejde sammen, selv om nogle sidder hjemme og andre på kontoret. Det sætter ikke mindst nye krav til virksomhedernes tekniske set up,” siger John Henriksen, direktør for TDC Erhverv, og fortsætter:

”Vores samarbejdsløsninger optimerer danskernes fortrukne samarbejdsværktøj, Microsoft Teams, og vi er glade for, at vi sammen med Microsoft nu kan gøre dem endnu mere tilgængelige via Microsoft Azure Marketplace. Vi har i TDC Erhverv udviklet en cloudløsning, der kombinerer telefoni og Teams i én samlet løsning. Derudover har NetDesign i slutningen af 2020 lanceret en Cloud Video Interopløsning, der er med til at integrere videoendepunkter fra forskellige leverandører i Teams møderum. Det gør det muligt at snakke sammen på tværs af leverandører, og dermed bliver møderumsoplevelsen lige så god i mødelokalet som på hjemmekontoret.”

Begge løsninger bidrager ifølge John Henriksen til en mere strømlinet brugeroplevelse for brugerne, og optimerer rammerne for en hybrid arbejdsplads til gavn for både medarbejdere og virksomheder. Det bliver afgørende på fremtidens arbejdsplads, hvor man blandt andet får brug for at indrette mødelokaler, så man også kan mødes til teams-møder på arbejdspladsen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik