Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
CEO, Søren Bøving-Andersen glæder sig over Scape Technologies´ børsintroduktion.
  • CEO, Søren Bøving-Andersen glæder sig over Scape Technologies´ børsintroduktion.

06.11.2018, 09:20

Scape Technologies går på børsen

Fynske Scape Technologies melder sig klar til børsnotering på Nasdaq First North Denmark. Tegningsperioden for interesserede investorer løber fra i morgen - den 7. november - og frem til den 20. november. Der er forhåndstegnet aktier for 34 procent af det samlede beløb på 35 millioner kroner, som Scape Technologies stiler mod at rejse ved børsnoteringen.


Det er forventningens glæde, der præger Scape Technologies CEO Søren Bøving-Andersens dagligdag p.t., og han er glad for at man i disse dage realiserer planerne om en børsnotering.

"Det er en kæmpestor dag for Scape Technologies. Vi har knoklet de seneste mange måneder for at blive klar til denne dag. Nu er vi her, og jeg glæder mig til at se modtagelsen hos investorerne. Vi er selvfølgelig ikke i tvivl om, at det er en helt fantastisk rejse, vi nu skal ud på sammen med alle de nye aktionærer, som forhåbentlig skal med," siger Søren Bøving-Andersen.

Han håber, at rigtig mange både institutionelle og private investorer vil købe aktier i Scape Technologies:

"Vi vil gerne have en bred portefølje af investorer. Vores ønske er, at så mange som muligt kommer med på den rejse, vi ser foran os," siger Søren Bøving-Andersen.

Scape Technologies har allerede i dag solgt selskabets robotteknologi til en række af Tysklands førende bilproducenter, ligesom også en række andre store danske og internationale virksomheder benytter sig af teknologien, som er en robotløsning, der integrerer gribeenheder, sensorer, kameraer og software til hurtig, driftssikker og præcis opsamling, kontrol og placering af delkomponenter og emner, der leveres ustruktureret i kasser.

Efterspørgslen efter Scape Technologies produkter er steget markant de sidste par år. Derfor skal Scape Technologies bruge kapital til at udnytte selskabets vækstmuligheder. Pengene skal primært bruges til at udvikle et 3D-baseret interface til selskabets teknologiske løsning. I dag skal Scape Technologies ingeniører meget langt ind i processerne i forbindelse med et konkret salg til en kunde. Men et mere brugervenligt interface vil gøre det lettere for kunderne selv at integrere Scape Technologies' robotløsning. Derudover skal en del af pengene bruges på en endnu mere professionel salgs- og serviceorganisation.

"Vi vurderer, at der i den globale automobilindustri er et potentielt salg på over 5.000 løsninger om året. Scape Technologies har en målsætning om en markedsandel på 20 procent, hvilket svarer til en omsætning på mere end 300 mio. kroner alene i bilindustrien," fortæller Søren Bøving-Andersen, der også ser et stort vækstpotentiale i en lang række andre brancher, heriblandt hårde hvidevare-, elektronikbranchen og warehouse-industrien.

"Vi sætter nu massivt fokus på de nye markeder, og det kræver dels investering i produktudvikling, og dels at vi opruster salgsorganisationen. Det er nogle af de nøgleområder, som kapitalindskuddet skal bruges til," fortæller Søren Bøving-Andersen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik