07.05.2024, 13:38
Betech A/S meddeler, at man leverer formstøbte gummiventiler til samarbejdspartneren Semvac, der laver de vakuumtoiletter, som sidder i moderne togvogne, herunder højhastighedstogvognene i ICNG-klassen.
Togrejsende, der har mærket tissetrangen trænge sig på, har højst sandsynligt oplevet, hvad et af Betechs produkter må stå model til, da Bramming-virksomheden samarbejder med Semvac om at lave de vakuumtoiletter, der sidder i moderne togvogne over hele verden.
Helt præcist laver Betech den formstøbte gummiventil, der åbner, når man trykker på knappen og toiletkummens indhold suges ud, og lukker igen for at holde vand med mere i kummen.
En gummiventil, der skal bruges i en så afgørende situation (tænk bare på, hvad der ville ske, hvis den ikke virkede), kræver både høj slidstyrke og god vibrationsdæmpning. Derfor er løsningerne i samarbejde med Semvac designet så gummiventil og vakuumsystem er justeret efter hinanden, så de lever op til de seneste standarder og kan installeres i højhastighedstogene, understreger Betech.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: