Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Alfa Laval CultureOne hedder markedets første separatorsystem i premium-klassen til engangsforarbejdning i lægemiddelindustrien.
  • Alfa Laval CultureOne hedder markedets første separatorsystem i premium-klassen til engangsforarbejdning i lægemiddelindustrien.

20.05.2020, 07:57

Separatorsystem sætter yderligere fart på fremstillingen

Med Alfa Laval CultureOne introduceres et separatorsystem til engangsforarbejdning i lægemiddelindustrien. Potentialet er kæmpestort, vurderer Division Manager Jesper Holm, Food & Water ved Alfa Laval Nordic.


Mens helbred og hygiejne sjældent har været højere på dagsordenen,foregår der i disse år en større omstilling i lægemiddelindustrien,der netop har til formål at bringe medicin og vacciner hurtigere og mere sikkert på markedet. 

I den forbindelse har den globale industrikoncern Alfa Laval nu udviklet en ny og fleksibel løsning ved navn Alfa Laval CultureOne, der er markedets første separatorsystem i premium-klassen til engangscellekultursforarbejdning, fremhæver Alfa Laval Nordics Division Manager for Food & Water Jesper Holm:

"Vi har set adskillige bevægelser mod engangsudstyr i industrien. Det gør det lettere for vores kunder at designe og etablere nye anlæg, og det giver dem større fleksibilitet i forhold til at komme på markedet hurtigere. Og ligesom det er tilfældet med brugen af engangssprøjter hos lægen, styrker brugen af engangsudstyr i produktionen patientsikkerheden, da man eliminerer risikoen for krydskontaminering mellem forskellige produktionsbatches," siger Jesper Holm. 

Produktet hører under Alfa Lavals Food & Water-divisionen ved Alfa Laval i Søborg, der er koncernens globale center for Food & Water-divisionen ,og samtidig hovedsæde for det nordiske salgsselskab, og her er man overbevist om, at man er nået frem til et produkt, der rammer en central efterspørgseli markedet: 

"Potentialet er kæmpestort. Efterspørgslen på komplekse, proteinbaserede lægemidler er kraftigt stigende – særligt i lande som Danmark med en stærk lægemiddelindustri – og fremstillingen af virusvacciner, glykoproteiner, monoklonale antistoffer og terapi- samt andre lægemidler kræver specialkonstruerede systemer. Til denne type opgaver vinder de mindre anlæg med Single-Use-systemerne frem, og her har man virkelig manglet et engangsprodukt til den fase, hvor man høster proteinerne," sigerJesper Holm, og fortsætter:

"Det betyder, at separatorer i rustfristål som vores egen Alfa Laval Culturefuge-seperator stadig er det foretrukne valg for mange producenter. Disse enheder tilbyder en yderst effektiv og pålidelig separation med et højt udbytte, men de er typisk designet til produktioner med meget højere kapacitetsbehov. Derudover kræver de en høj grad af rengøring og sterilisation mellem de forskellige portioner, hvilket ikke er ideelt til lige præcis de mindre samt mere komplekse, proteinbaserede produktioner. Det er CultureOne til gengæld, da alle produktkontaktflader udskiftes efter brug, hvilket reducerer behovet for samt tidsforbruget ved rengøring og sterilisation markant. På den måde opnår man en betydelig besparelse på både vand, kemikalier og ikke mindst energi".

Produktkontaktfladerne i CultureOne er produceret i 100 procent genanvendeligt materiale.  


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik