Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Siemens er blevet partner i AquaGlobe ved Skaanderborg, og hæfter sig ved, at Danmark er kendt for bæredygtig og energieffektiv vandteknologi. Mellem 60 og 70 procent af den vandteknologiske industri er placeret i Østjylland.
  • Siemens er blevet partner i AquaGlobe ved Skaanderborg, og hæfter sig ved, at Danmark er kendt for bæredygtig og energieffektiv vandteknologi. Mellem 60 og 70 procent af den vandteknologiske industri er placeret i Østjylland.

09.10.2018, 11:41

Siemens med i AquaGlobe

Siemens har indgået i et partnerskab med AquaGlobe – Water Solution Center - som er beliggende ved Skanderborg Forsyning. Derved får Siemens adgang til at teste og demonstrere ny teknologi inden for digitalisering i vandsektoren.


Med det mål, at høste gevinsten af digitalisering i vandsektoren, har AquaGlobe nu tiltrukket Siemens. Ofte forbinder offentligheden jo nok Siemens med vindmøller og elektronisk forbrugerudstyr, men de kan meget mere end det. Inden for den seneste årrække har de investeret massivt i digitalisering.

”Mange mennesker kender os fra andre områder, så vi vil gerne vise, at vi også er en central spiller på vandteknologi. Derfor skal vi demonstrere, hvad vi kan med digitalisering i hele vandets kredsløb og samtidigt udvikle området sammen med mange af de virksomheder, som vi allerede har kontakt til. Vi skal bruge hinanden og lære af hinanden. Derved når vi også længere,” siger Siemens-salgsdirektør Morten Jakobsen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

AquaGlobe er også en realisering af den danske Vandvision 2025 om at fordoble eksporten af vandteknologi og skabe 4.000 nye jobs i sektoren ved at gå sammen i partnerskaber om at udvikle nye teknologier og demonstrere dem i danske forsyninger. Det er en retning som Siemens bakker op om og ser store potentialer i. Vandvisionen og FN’s verdensmål deler et fokus på partnerskaber og at nedbryde siloer for på den måde at kunne eksportere de gode løsninger og sikre bedre forhold for mennesker over hele verden.

”Vi spiller hinanden bedre ved at integrere løsninger, der taler sammen. Det er en af hovedgevinsterne ved partnerskabet i AquaGlobe og der, hvor vi virkelig kan bidrage markant til FN’s verdensmål – og særligt mål 6 om rent vand og sanitet til alle. Den forskel gør vi ved at udvikle ny teknologi og demonstrere den i det fungerende forsyningsnet. På den måde bliver vores lokale effektiviseringsgevinst til partnernes bedste salgsargument,” siger direktør Jens F. Bastrup, Skanderborg Forsyning/AquaGlobe.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
X

 

Dit navn:

Firma:

Din email: