Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Siltec har oplevet tiltagende travlhed i andet halvår.
  • Siltec har oplevet tiltagende travlhed i andet halvår.

12.12.2023, 09:21

Siltec har travlt andet halvår

De danskproducerede kabelbakker fra Siltec A/S i Silkeborg er i høj kurs i anden halvdel af året. Tyskland fører an, men Danmark er også godt med.


Siltecs kabelbakker har primært leverancer til levnedsmiddelindustrien, og herunder specielt mejeri- og bryggerisektorerne, der også i 2023 har købt flittigt ind igennem hele året, men siden begyndelsen af tredje kvartal har der også været efterspørgsel fra flere andre brancher, oplyser administrerende direktør Frank Gasbjerg, Siltec.

Afsætningen har været størst på det tyske marked, men de danske kunder holder sig ikke tilbage. Et faktum som glæder Frank Gasbjerg, der noterer sig, at det udover fremstillingsindustrien er energisektoren, den tunge industri og IT-branchen, der efterspørgerkabelføringssystemerne fra Silkeborg.

”Det drypper helt klart på os i øjeblikket. Der er igangsat flere store projekter, som vi løbende skal forsyne med både specialsystemer og standard kabelbakker. Herhjemme har vi flot fremgang i brancher, som ruster sig til de kommende år,” siger Frank Gasbjerg og fortæller videre, at der blandt andet er stor opmærksomhed omkring kabelføringssystemer til kraftige kabler med en samlet vægt på ethundrede kilogram og derover. 

Det er blandt andet i forbindelse med erhvervsbyggerier og energiprojekter, at der er bud efter løsningerne med stor bæreevne. Generelt er det dog hele paletten af kabelbakker der efterspørges, og eksportmarkedet er fortsat i førertrøjen:

”I udlandet oplever vi en øget interesse fra de mere traditionelle produktionsvirksomheder. Mejerisektoren og medicinalindustrien er stadig klart størst hos os, men det er positivt, at vi kommer ind til nye kunder i nye brancher. Især vores tyske agenter har været meget aktive,” konstaterer Frank Gasbjerg.
Sideløbende har man haft en stor gennemstrømning af ordrer fra de europæiske og amerikanske maskinbyggere. Årets mange fabriksudvidelser har øget behovet for flere specialmaskiner, og flere af ordrerne har krævet udvikling og tilpasning af kabelføringssystemer. Frank Gasbjerg kan på tæt hold følge med i, hvordan maskiner og produktionsanlæg bliver stadig mere komplekse, hvilket man kun nyder godt af:
”Udviklingen går stærkt, men når vi kommer tidligt med i processen, er det en fordel for begge parter,” siger Frank Gasbjerg, som håber det fortsætter efter nytår.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik