Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Når bilisterne kører ind i tunnelen, oplever de blandt andet verdens første undersøiske rundkørsel, som fremstår som en moderne kunstinstallation, oplyser Uponor, der har bidraget med 10 kilometer plastrør, der er med til at sørge for sikkerheden i Eysturoy-tunnelen. (Foto: PR)
  • Når bilisterne kører ind i tunnelen, oplever de blandt andet verdens første undersøiske rundkørsel, som fremstår som en moderne kunstinstallation, oplyser Uponor, der har bidraget med 10 kilometer plastrør, der er med til at sørge for sikkerheden i Eysturoy-tunnelen. (Foto: PR)

13.04.2021, 11:24

Slidstærkt system bag undersøisk transport på Færøerne

Når den seneste tunnel mellem de færøske øer tages i brug, er det med et underliggende netværk af rør- og pumpesystemer, der holder vejen fri for vand og sikker for bilisterne, fremhæver plastrørsspecialist Uponor og samarbejdspartneren KJ Hydraulik. 


Den seneste færøskee tunnel er på11,2 kilometer, der forbinder de to mest beboede øer Streymoy og Eysturoy. Hvor tunnelen er dybest, går den 189 meter under havoverfladen, og når bilisterne kører ind i tunnelen, oplever de et avanceret regn- og spildevandssystem af pumper og kilometervis af plastrør, at regn- og overfladevand holdes væk fra tekniske installationer og kørebanen, så trafikanterne trygt og sikkert kan nyde tunnelens harmoniske udtryk.

Mens trafikanternes blik følger udsmykningen, sørger tyngdekraften for, at vandet via riste og rør føres væk fra bilerne og kørebanen og ned til det laveste punkt i tunnelen, hvor store 16 bars pumper sender vandet tilbage til overfladen og ud i Skálafjørður-fjorden.

Systemet arbejder med vandsøjler på 160 meter og pumper mellem 1.200 og 1.500 liter vand ud i minuttet, ligesom det er bygget til at kunne håndtere mere end fire gange så meget vand for til enhver tid at kunne holde tunnelen sikker for trafikanterne.

Rørsystemerne leveres af plastrørsspecialist Uponor, som flere gange tidligere har leveret rørløsninger af plast til tunnelbyggeri på Færøerne. Hver gang har det været i samarbejde med det færøske selskab KJ Hydraulik. Det er der en grund til, fortæller KJ Hydrauliks Sales Engineer Jonn Sólheim Thomsen:

"Vi har over femten års erfaring med at arbejde sammen med Uponor, og da der er store krav til sikkerhed på et projekt som dette, er Uponors ekspertise og kendskab til deres produkters styrke og svagheder helt afgørende for, at vi har valgt dem som leverandør endnu en gang," siger Jonn Sólheim Thomsen, og fortsætter:

"Plast er et meget slidstærkt materiale med en garanteret levetid på over 100 år, og så er det meget lettere at håndtere og montere end tilsvarende rørsystemer af andre materialer". 

Uponor har leveret trykledninger, tanke og ti kilometer rørsystemer til projektet. Uponor har tidligere leveret lignende regn- og spildevandssystemer til blandt andet Øresund og Storebæltsforbindelserne.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik