Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Regeringen må nu i omdrejninger, mener direktør Jakob Brandt, SMVdanmark.
  • Regeringen må nu i omdrejninger, mener direktør Jakob Brandt, SMVdanmark.

19.11.2021, 14:52

SMVdanmark: Regeringen må op i gear

Det er tid for at regeringen handler, mener SMVdanmark, der foreslår en 5-punkts plan: Testkapaciteten og vaccineudrulningen skal øges, der skal indføres sygedagpengerefusion fra dag ét, kompensationspakkerne skal genindføres, og landet skal have en konkret plan for vinterens mulige Covid-19-tiltag.


Smittetallene er på niveau med tidligere, og Covid-19 er igen en samfundskritisk sygdom. Derfor skal regeringen i omdrejninger, mener direktør Jakob Brandt, SMVdanmark:

”Når corona karakteriseres som en samfundskritisk sygdom, bliver den også en erhvervskritisk sygdom. Allerede nu har vi brancher og virksomheder, der helt konkret mærker, at folk er bekymrede og på egen hånd begynder fx at aflyse julefrokoster, frisørbesøg, middage og lignende,” siger han, og foreslår en 5-punkts plan:

”For det første skal der skrues markant op for testkapaciteten, så vi ikke får uacceptabelt lange ventetider, der afholder folk fra at blive testet".

For det andet skal vaccineindsatsen øges, så flere kan få det tredje boosterstik, lige så snart der er gået seks måneder fra andet stik.

For det tredje bør man også genindføre sygedagpengerefusion fra første Covid-19-sygedag, som det  var tidligere, da smitten var lige så udbredt. Det er nødvendigt, for de mange syge og hjemsendte medarbejdere kan blive rigtig dyre for især de virksomheder, hvor det ikke er muligt at arbejde hjemmefra.

For det fjerde skal kompensationspakkerne åbnes igen, for det rammer skævt, når Covid-19 bliver gjort til en samfundskritisk sygdom. Det er især de brancher, hvor folk mødes, der holder for. De bør have en hjælpende hånd, mener Jakob Brandt, og fastslår::

"For det femte har vi brug for en plan. Regeringen bør fremlægge en konkret plan for vinterens mulige coronatiltag, så vi ved, hvad vi kan forvente af restriktioner, kommunikation og lovgivning, såfremt smitten vedbliver med at stige. Ellers risikerer vi, at danskerne selv begrænser deres normale adfærd ud over, hvad der rent faktisk er nødvendigt i situationen,” siger Jakob Brandt.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik