21.05.2019, 16:14
Tidligere folketingsmedlem og minister Søren Pind, der nu er bestyrelsesformand i cybersikkerhedsvirksomheden Langkjaer Cyber Defence, er blevet valgt til bestyrelsen i DI Digital.
DI Digital meddeler, at ved dagens ordinære generalforsamling er Søren Pind valgt til bestyrelsen. Søren Pind er cand.jur. af uddannelse, og var medlem af Folketinget fra 2007 til 2018 samt minister for fire ministerier, herunder senest Forsknings- og Uddannelsesministeriet samt Justitsministeriet. I dag er han bestyrelsesformand i cybersikkerhedsvirskomheden Langkjaer Cyber Defence.
Samtidig blev direktør Jesper Eiby Christoffersen, Clio ApS, valgt til bestyrelsen. Clio, der i Danmark har over 100 ansatte, der producerer digitale læringsmidler til blandt andet folkeskoler.
Generalforsamlingen genvalgte desuden følgende bestyrelsesmedlemmer: Direktør Charlotte Mark, Copenhagen Microsoft Development Center, direktør Claus Riekehr Møller, Cadpeople A/S, direktør Gorm Mandsberg, admDubex A/S, direktør Mikkel Bardram, EG A/S, og direktør Ingrid Mjøen, ORACLE Denmark
Bestyrelsen genvalgte efterfølgende André Rogaczewski, der er administrerende direktør i Netcompany A/S, som formand. Desuden blev der valgt to nye næstformænd, Charlotte Mark og Bo Lybæk, CEO i GPV International A/S.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: