Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
ODU’s nordiske salgschef Mads Haastrup fremhæver ODU’s vertikale integration som en succesfaktor.
  • ODU’s nordiske salgschef Mads Haastrup fremhæver ODU’s vertikale integration som en succesfaktor.

31.01.2024, 13:58

Solidt ODU 2023-resultat og optimisme for 2024

ODU Denmark ApS meddeler, at koncernen har haft et succesrigt 2023, og er optimistiske forud for 2024 – både globalt og i Danmark.


Med basis i et solidt årsresultat ser den tyske udvikler og producent af stikforbindelser ODU frem mod et travlt 2024 med flere store investeringer og udvidelsesplaner. I 2023 nåede man globalt en omsætning på 290 millioner euro. Der er tale om en lille vækst i forhold til året før. Men, selv om væksten isoleret set er begrænset, er det værd at notere sig, at ODU i 2023 voksede hurtigere end markedet, herunder også for ODU Denmarks vedkommende, hvor 2023 har været et positivt år, siger nordisk salgschef Mads Haastrup: 

”2023 har været meget travlt for ODU Denmark. På grund af den ulykkelige situation i Ukraine har der været stor aktivitet i det forsvarsrelaterede segment. Desuden har vi haft succes med introduktionen af ODU’s Mass Interconnect System ODU-MAC Black-Line, der anvendes til funktionstest. Samtidig har de geopolitiske spændinger øget fokus på at sikre fremtidig levering af kritiske komponenter. Her er ODU’s høje grad af vertikal integration samt det, at ODU udvikler og fremstiller løsningerne i Europa, blevet en afgørende faktor for valg af leverandør,” fastslår Mads Haastrup.

Ved det bayerske hovedkvarter i Mühldorf am Inn vil man i år igangsætte en af tre store investeringer i ODU’s produktionsapparat. Her opføres i 2024 et moderne logistikcenter, som skal sigte mod at øge effektiviteten i den interne logistik og at reducere omkostningerne. På ODU’s produktionssite i Sibiu, Rumænien, bliver kapaciteten udvidet for at imødekomme den stigende efterspørgsel, mens man på sitet i Tijuana, Mexico, vil investere i en teknologi- og produktionsudvidelse for at øge ODU's position på det nordamerikanske marked.

”Alle tre investeringer handler i sidste instans om at øge kundetilfredsheden yderligere”, siger  Robert Klemisch, den ene af ODU’s tre topdirektører, og fortsætter: 

”Investeringerne er et vigtigt skridt til yderligere at øge vores globale tilstedeværelse og vores evne til at skabe ny forbindelsesteknologi,” understreger Robert Klemisch.

2024 ligger dermed på linje med tidligere år, hvor ODU løbende har investeret i sine ansatte og virksomhedens fremtid. Og eksempelvis vil 47 lærlinge og praktikanter til september begynde deres oplæring i Mühldorf. 

Også i 2024 vil ODU være stærkt til stede inden for medico-teknik, test og måling samt forsvar og sikkerhed:

"Vi oplever generelt stor efterspørgsel på vores produkter. Den eneste undtagelse i 2023 var bilindustrien, hvor vi har haft udfordringer. Den væsentligste årsag til den fortsatte fremgang er efter vores overbevisning, at ODU er kendt for at være en pålidelig partner. Desuden arbejder vi på rigtigt mange projekter. De kræver tid og tålmodighed, men de fører til succes," siger øverste CEO, Dr.-Ing. Kurt Woelfl.

ODU ser det fortsat som sin primære opgave at udvikle højkvalitets forbindelsesløsninger og førende teknologi. Ligeledes fortsætter virksomheden med at investere i innovation, talent og medarbejdere, noget der ifølge Kurt Woelfl er helt afgørende for at opnå den høje kvalitet og kundetilfredshed, der løbende styrker ODU’s markedsposition.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik