04.01.2024, 10:52
Salgs- og ingeniørhuset Hans Buch A/S har igennem det seneste år arbejdet med virksomhedens kultur. Det er sket for at lægge et stærkere markedstryk i 2024.
En stærk kultur skal skabe resultaterne for Hans Buch i 2024. Ikke omvendt. Det er mantraet, som en samlet stab i Hans Buch tager med ind i det nye år.
Kulturen skabes med et endnu tættere samarbejde om tekniske løsninger internt og tværfagligt mellem Hans Buchs specialister. Det er samtidig med ambitionen om at rykke tættere på forsyningskædens kunder og leverandører i de forskellige markeder, som Hans Buch opererer i, fortæller selskabets administrerende direktør Martin de Feuth Jensen:
"Vi går ind i 2024 med en stor optimisme og med en stærk tiltro til den høje faglighed og ekspertise, som vores samlede medarbejderstab besidder. Vi har store forventninger til 2024, der indebærer et øget markedstryk og med en øget tilstedeværelse, fastslår Martin de Feuth Jensen, og fortsætter:
"Fundamentet til 2024 er skabt med interne tilpasninger gennem kompetenceløft, konsolideringer og øget bemanding gennem 2023. I al beskedenhed mener jeg, at vi står markant stærkere organisatorisk, og at vi har fået nogle dygtige profiler i huset, der supplerer en i forvejen skarp medarbejderstab".
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: