Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Leuzes seneste sttationære stregkodelæser BCL 200i´s er udført i et kompakt design, fremhæver producenten.
  • Leuzes seneste sttationære stregkodelæser BCL 200i´s er udført i et kompakt design, fremhæver producenten.

09.04.2021, 08:24

Stationær stregkodelæser fra Leuze

Leuze Electronic introducerer aktuelt en stationær stregkodelæser til brug ved eksempelvis transportbåndssystemer med begrænset installationsplads.


Leuze har aktuelt udvidet sin portefølje af stationære stregkodelæsere med introduktionen af BCL 200i, som er designet specielt til transportbåndssystemer, og er en 1D -stregkodelæser med integrerede industrielle grænseflader samt enkel PROFINET-konfiguration. Enheden kan konfigureres direkte i styringen via GSDML-filen.

BCL 200i´s kompakte design gør den egnet til applikationer med begrænset installationsplads på eller mellem transportbånd. Ud over dens dimensioner gør placeringen af kablet i stikkkontakten på siden af enheden og dens svalehale monteringssystem det endnu nemmere at installere, hvor der er begrænset plads, fremhæver producenten.

Den seneste tilføjelse til Leuzes BLC-serie er især egnet til påvisning af 1D-koder på bakker og containere, uanset om stregkoden udskrives lodret eller vandret, påpeger producenten videre. Enhedens webbaserede konfigurationsværktøj muliggør fjerndiagnostik fra hvor som helst i verden, hedder det videre.

Derudover gør inkluderingen af integreret koderekonstruktionsteknologi (CRT) BCL 200i i stand til at læse stregkoder med selv små linjehøjder samt beskadigede eller udtværede etiketter. Ved hjælp af CRT-dekoderen kan stregkoder også læses i en stor vridningsvinkel. Et reduceret antal af "no-reads" formindsker nedetid markant, understreger Leuze.

Enheden indeholder også automatisk aktivering af reflektor (autoReflAct), der muliggør aktivering uden et ekstra sensorsystem. Det opnås ved at rette skanneren med reduceret skanningsstråle mod en reflektor monteret på tværs af transportøren. Hvis reflektoren er dækket af en genstand som eksempelvis en beholder med en stregkodeetiket, aktiverer skanneren læsningsproceduren. Den er afsluttet, så snart skanneren kan se reflektoren igen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik