Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Arbejde med at udvikle brændselsceller til droner. Her omdannes eksempelvis brint til elektrisk energi med potentielt meget længere flyvetider, som ellers kun kan nåes med forbrændingsmotorer.
  • Arbejde med at udvikle brændselsceller til droner. Her omdannes eksempelvis brint til elektrisk energi med potentielt meget længere flyvetider, som ellers kun kan nåes med forbrændingsmotorer.

27.12.2017, 06:59

Stort potentiale for energi til droner

En analyse foretaget af Teknologisk Institut får instituttet til at konkludere, at der globalt er et stort potentiale for nye energisystemer som for eksempel brændselsceller, der kan holde dronerne længere i luften.


Teknologisk Institut har analyseret verdens mest omfattende database om droner, AUVSI- databasen, som har detaljerede informationer om 3.000 droneplatforme. Formålet med analysen er at kaste lys over det globale marked for civile droner og at kortlægge virksomheder og droneplatforme, hvor flyvning uden for synsvidde, stor rækkevidde og brændselsceller spiller en rolle. Ifølge rapporten forventes markedet for droner at vokse voldsomt i de kommende år. Det er store virksomheder i USA, Kina og Frankrig, som dominerer og sætter udviklingen. Men Danmark er med på markedet for droneplatforme og i samarbejde med de store virksomheder.

"Danmark har én producent af droneplatforme, men flere underleverandører, der kan levere teknologiske løsninger. Her tror jeg at Danmark kan klare sig fint som leverandør til dronemarkedet, hvis vi er innovative og udnytter de muligheder der er. Vi er generelt dygtige til at lave specialiserede, teknologiske ydelser - Det kan vi også til droner," siger seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.

Et eksempel er udviklingen af brændselsceller til droner. I dag er energiformen til droner normalt batterier med begrænset levetid. Forbrændingsmotorer til mindre civile dronesystemer vælges i praksis ofte fra på grund af støj, vibrationer, samt omfattende vedligehold. På Teknologisk Institut arbejdes der med at udvikle brændselsceller til droner. Her omdannes for eksempel. brint til elektrisk energi med potentielt meget længere flyvetider, som ellers kun kan nås med forbrændingsmotorer.

"Anvendelsen af kendte brændselscelleteknologier på mindre skala, der passer til små droner, er imidlertid stadig en kæmpe udfordring grundet ekstreme krav til både vægt og volumen. På globalt plan er der kun omkring en håndfuld virksomheder der arbejder med at implementere brændselsceller til civile dronesystemer," siger sektionsleder Jan Harry Hales, Teknologisk Institut.

Et andet eksempel på teknologier, som kan forlænge droners flyvetid, er at forbinde dronen med et kabel: Her udstyrer man de flyvende robotter med en "tether" - et 60 meter langt kevlar-forstærket dronekabel. Kablet forbinder dronen med en basestation, som forsyner den tilkoblede drone med konstant energi og en sikker højhastighedskommunikationslinje.

"Man opnår i princippet uendelig flyvetid - selvfølgelig afhængig af hvilken energikilde, basestationen er koblet til. Den ubegrænsede flyvetid muliggør, at dronesystemet vil kunne anvendes til tidskrævende opgaver, hvor der kræves dækning af store, men afgrænsede overflader," siger sektionsleder Lars Dalgaard, Teknologisk Institut.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik