
18.04.2023, 09:38
Reno og Flowconcept meddeler, at de to virksomheder aktuelt har indgået et strategisk samarbejde.
Reno A/S og Flowconcept ApS har indgået et strategisk samarbejde for at styrke tilstedeværelsen i udvalgte områder af det danske marked, oplyser Renos Erik Jørgensen og Kristian Veiss Madsen, som glæder sig over, at man nu kan komme ud gennem Flowconcepts bredere forhandlernetværk
I forbindelse med aftalens indgåelse, er der blevet udviklet enkelte produkter, hvilket har været et ønske fra Flowconcept for at kunne imødegå kundernes ønsker. Derudover har Flowconcept naturligvis fuld adgang til det samlede sortiment fra Reno, oplyser Flowconcept-direktør Søren V. Olesen:
”Vi har tidligere tilbudt kompressorer med god succes, og har en god indgangsvinkel til en lang række kunder der sikkert ligger lidt uden for Reno’s normale fokusområde. Vi mener derfor, at vi kan styrke både Flowconcepts og Renos tilstedeværelse, på det danske marked med dette tiltag”.
”Vi bliver naturligvis lagerførende på en udvalgt del af produkterne, og vil dermed kunne servicere vore kunder på samme høje niveau, som vi gør med vore eksisterende produkter. Vi forventer det endelige program og lager på plads i løbet af 3-4 uger, og vil naturligvis informere vore kunder så snart dette er endeligt på plads,” siger Søren V. Olesen, og fortsætter:
”Med valget af Reno som samarbejdspartner og leverandør, har vi fundet en partner hvor vi ved at service og support er garanteret. Dette har været et af de vigtigste parametre i vores valg af leverandør, og derudover er vi naturligvis stolte af at kunne repræsentere så godt og stærkt et brand som Reno”.
Vi samarbejder med,
og er talerør for følgende: