Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
ENI250A-serien fra Powerbox er forberedt for brug i High Speed-conveyors, påpeger producenten.
  • ENI250A-serien fra Powerbox er forberedt for brug i High Speed-conveyors, påpeger producenten.

20.03.2019, 12:37

Strømforsyning til High Speed-conveyors

Powerbox lancerer nu ENI250A-serien, der er designet til at give peak-effekter under motorstart eller ved høje kapacitive belastninger i applikationer inden for fabriksautomation. Den trefasede ENI250A-serie er kapslet i et IP54-tæt hus, giver vedvarende 250 Watt – og op til 480 Watt peak – med en effektivitet på op til 94 procent.


Designere og brugere af distributions-hubs står over for flere udfordringer, da de skal håndtere mange forskellige formfaktorer og megen teknik. Det kræver kvalitetsstrømforsyninger, der kan fungere i hårde miljøer under en stor blanding af mekaniske, termiske og elektriske Constraints.

Powerbox´ trefasede ENI250A fremhæves som både robust og effektiv, men fungerer også som en mekanisk rekonfigurerbar platform, der kan tilpasses forskellige formfaktorer og endda direkte integration i DC-motorer:

"Med en embedded mikrocontroller kan funktioner sm peak-effekt, strømbegrænsning, beskyttelsestilstande og flere andre faktorer let tilpasses individuelle kundebehov. Det afkorter implementering og opgraderinger af conveyors i de automatiserede systemer,” siger Martin Fredmark, Powerbox VP Portfolio Management.

Med 24 Volt DC-motorer som målgruppe kan 250 Watt ENI250A24 giver op til 480 Watt peak i op til ét sekund, opretholde høje kapacitive belastninger og arbejde med energi-recycling, når en DC-motor bremser eller stopper. Det er en vigtig funktion til energibesparelse, ligesom det øger udstyrets levetid. Til højere effektbehov eller redundans kan flere ENI250A24 ganske enkelt parallelkobles. Strømforsyningen fungerer inden for et temperaturområde mellem minus 25 og plus 70 grader Celsius.

Om ønsket kan Powerbox levere andre spændinger til forsyning af 36VDC eller 48VDC-motorer – eller eventuelt helt andre spændinger.

ENI250A24 inkluderer soft-start samt beskyttelse mod overstrøm, overspænding og overtemperatur. En LED-indikator fortæller om forsyningens status med DC-OK signalering og remote-reset funktion, så forsyningen let kan integreres i større conveyer-driftsstyringssystemer. ENI250A24 er designet med Powerbox pålidelige forsyningsplatformskoncept og bruger en aktiv PFC (power factor correction) kombineret med en højeffektiv og kompakt LLC-topologi.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik