Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Studerende fra Aarhus Uniersitet står bag en solcellepavillon, der kan forsyne landbefolkningen i Afrika med grøn strøm. (Foto: Melissa Yildirim, AU)
  • Studerende fra Aarhus Uniersitet står bag en solcellepavillon, der kan forsyne landbefolkningen i Afrika med grøn strøm. (Foto: Melissa Yildirim, AU)

17.10.2018, 17:06

Studerende bag solcellepavillon

En gruppe diplomingeniørstuderende fra Aarhus Universitet har designet en særlig solcellepavillon, der kan give store dele af landbefolkningen i Afrika adgang til elektricitet.


Seks ingeniørstuderende på bare tredje semester har udviklet en færdig prototype på en fleksibel og modulerbar solcellepavillon, der kan give både skygge og strøm til landbefolkningen på det afrikanske kontinent.

"Som ingeniørstuderende har vi en opgave i at gå forrest med teknologi til bæredygtige løsninger og vise, at økonomisk vækst og verdensmål sagtens kan gå hånd i hånd – også i udviklingslandene. Det er grundtanken bag vores projekt, og vi er selvfølgelig enormt beærede over at få lov til at deltage i topmødet," siger Mads Dalkjær Riis, der erdiplomingeniørstuderende på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

P4G-topmødet (Partnership for Green Growth and the Global Goals 2030) finder sted forskellige steder i København fredag og lørdag. De studerende fra Aarhus Universitet præsenterer solcelleprojektet i forbindelse med delkonferencen Young Academics på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

De studerende har indgået et samarbejde med en hollandsk virksomhed, der i den kommende tid vil se nærmere på mulighederne for at sætte pavillonen i produktion og distribuere den i Zambia, hvor under fem procent af den landlige befolkning har adgang til elektricitet.

Og netop dette forretningspartnerskab er en af årsagerne til, at universitetet har valgt at vise solcelleopfindelsen frem på topmødet.

"Vi sender vores studerende afsted, fordi de med deres opfindelse kan vise verden, at bæredygtige løsninger ikke nødvendigvis er baseret på banebrydende ny viden. Nogle gange kan man nå rigtig langt med at indgå partnerskaber og tilpasse eksisterende teknologi til specifikke sociale, økonomiske og kulturelle forhold," siger direktør Conni Simonsen, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Idéen til solcellepavillonen fik de studerende i forbindelse med et semesterprojekt på Ingeniørhøjskolen, hvor de arbejdede med et tema om decentral produktion af strøm.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik