Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Ved den seneste workshop i Industriens Uddannelser om prøveudvikling på automationsområdet var der flot fremmøde.
  • Ved den seneste workshop i Industriens Uddannelser om prøveudvikling på automationsområdet var der flot fremmøde.

18.12.2018, 10:32

Styrkede automations-prøver

Arbejdet med at udvikle prøver til AMU-området er godt i gang hos Industriens Uddannelser, hvor prøverne ventes yderligere at styrke AMU-kurserne.


I Industriens Uddannelser er der travlt med at udvikle prøver til en række AMU-kurser. Det gælder blandt andet faglærere fra automationsområdet, som i sidste uge var samlet for at udvikle prøver til automations- og dataområdet.

Styrken ved at få prøver, er at det kvalitetssikrer og hæver anseelsen for AMU. Og så sikrer det også en kvalitet ude på skolerne, fordi de får et fælles sammenligningsgrundlag, og det er helt klart også en styrke. Udfordringen er, at prøverne skal være generiske. Det er svært, fordi skolerne ikke har det samme udstyr og grej til kurserne. Det handler om at få lavet nogle spørgsmål, som svarer til det, som kursisten har set på det enkelte kursus, fortæller en af deltagerne, afdelingschef Leif Elsborg fra EUC Syd.

Prøveudviklerne på automationsområdet har til arbejdet haft en konsulent til at sætte nogle konkrete rammer, som har gjort, at man har holdt sig i sporet. Det har gjort, at man har været fri for at hver AMU-underviser skal lave egne fortolkninger, og det har betydet, at man i stedet har brugt krudtet på at diskutere indholdet i stedet for rammerne, påpeger Leif Elsborg, der har været med hele vejen i arbejdet på automationsområdet, hvor der skal udvikles prøver til 25 AMU-kurser.

Opgaven med at udvikle prøverne udspringer af Trepart lll, og formålet er blandt andet at gøre det mere attraktivt at bruge AMU. Prøver i AMU vil være fuldt implementeret primo 2020.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik