Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Med en aktuel resultatkontrakt vil Teknologisk Institut bidrage til at Danmark kan fastholde og udbyggge posiionen blandt de førende inden for Power-to-X.
  • Med en aktuel resultatkontrakt vil Teknologisk Institut bidrage til at Danmark kan fastholde og udbyggge posiionen blandt de førende inden for Power-to-X.

29.11.2021, 11:52

Teknologisk styrker sig på Power-to-X

Stadig mere effektive teknologier til at lagre og konvertere sol- og vindenergi skal opruste den danske energisektor og styrke Danmarks konkurrenceevne inden for Power-to-X, fremhæver centerchef Christian Kallesøe, Teknologisk Institut.


Der er brug for teknologier, der kan optimere udnyttelsen af sol og vind. Det er netop visionen med en aktuel resultatkontrakt omkring energilagring og konvertering, som Teknologisk Institut står i spidsen for. Her udgør Power-to-X en stor del af indsatsen.

"Vi vil udvikle, teste og demonstrere nye effektive komponenter inden for fire aktivitetsområder: Power-to-X, el til transport, el til varme og elektrisk og termisk lagring," siger centerchef Christian Kallesøe, Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut vil også udvikle ydelser til test og demonstration af komponenter inden for Power-to-X. De er målrettet erhvervslivet og bliver gjort mulige gennem de test- og laboratoriefaciliteter, som instituttet råder over.

"Virksomhederne får et markedsforspring, fordi de får adgang til vores avancerede laboratoriefaciliteter inden for test og udvikling af blandt andet højtemperaturvarmepumper, termisk lagring, katalytiske processer, komponenter, batterier og elbilladere. Gennem et tæt samarbejde mellem virksomhederne og instituttet kan vi accelerere udviklingen inden for Power-to-X," siger Christian Kallesøe.

Der er mange positive effekter ved at udnytte sol og vind bedre, mener han. Erhvervsmæssige gevinster tæller eksempelvis øget beskæftigelse, eksport og konkurrenceevne inden for energi-, kemikalie- og plastindustrien. På miljøfronten kan Danmark reducere CO2-udledningen fra transportsektoren ved import af og fra produktionen af kemikalier og plastmaterialer markant:

"Aktiviteterne indenfor energilagring og konvertering kan resultere i en potentiel reduktion på 7,7 millioner tons CO2. Det svarer til 30 procent af den nødvendige reduktion på 26 millioner tons for at opnå målsætningen om 70 procent CO2-reduktion i 2030," siger Christian Kallesøe.

Teknologisk Institut forventer, at indsatsen opruster det danske energisystem ved at accelerere omstillingen af energisystemet og hurtigt etablere en række udviklings- og demonstrationsanlæg samt nye testfaciliteter inden for de fire aktivitetsområder.

"På faciliteterne har vi fremstilling af e-fuels til transport, kemikalier til plast og medicinalindustrien, elektrificere industri- og fjernvarmesektoren i fokus ligesom der bygges testfaciliteter til termisk og elektrisk lagring. På den måde kan vi nå i mål med at udnytte den bæredygtige sol- og vindenergi i fremtidens grønne energisystem optimalt," siger Christian Kallesøe.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik