Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Endress+Hausers iTHERM TrustSens-temperatursensor er med i opløbet om årets FoodTech Award.
  • Endress+Hausers iTHERM TrustSens-temperatursensor er med i opløbet om årets FoodTech Award.

15.10.2018, 09:08

Temperatursensor med automatisk kalibrering

Syv innovative produkter er med i opløbet om at modtage den eftertragtede FoodTech Award. To af dem er fra Endress+Hauser A/S, som blandt andet kandiderer med temperatursensoren iTHERM TrustSens.


Endress+Hauser A/S er i spil til en FoodTech Award med blandt andet deres seneste temperatursensor, iTHERM TrustSens.

Denne temperaturføler har en fuldt automatiseret in-line selvkalibreringsfunktion. Ved kalibreringen skal føleren i kontakt med et medium, hvis temperatur er nøje defineret, helst som en fysisk konstant. Et velkendt eksempel er en blanding af vand og is, som konstant holder 0 grader Celsius.

Det innovative ved denne temperaturføler er, at der som reference bruges en jernlegering, som har et fast og stabilt curiepunkt på 118 grader. Curiepunktet er den temperatur, hvor jernets stærke magnetiske egenskaber forsvinder, hvad der er nemt at måle. 118 grader er en fin referencetemperatur, der er tæt på brugstemperaturen.

Endress+Hauser er også nomineret for deres Teqwave-multisensor. Sensoren er baseret på den såkaldte Surface Acoustic Wave-teknologi, hvor man sender lydbølger på langs ad en væskes grænseflade mod rørvæggen. Lydbølgerne får grænsefladen af væsken til at svinge i to planer, og udbredelseshastigheden og tilbagekastningen af disse svingninger og deres dæmpning kan give en masse vigtige informationer om væsken, såsom dens densitet, temperatur og sammensætning. Det er avanceret fysik med et bredt anvendelsesområde.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik