Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
FORCE Technology har tilknyttet Thomas Ohm som Vice President for Product Compliance.
  • FORCE Technology har tilknyttet Thomas Ohm som Vice President for Product Compliance.

10.10.2019, 07:01

Thomas Ohm nu FORCE-Vice President

Thomas Ohm tiltrådte 1. september som Vice President for Product Compliance i FORCE Technology. Området servicerer i særdeleshed den skandinaviske elektronik- og apparatindustri med test, rådgivning og produktgodkendelser og har sin oprindelse fra fusionen med DELTA i 2016.


Thomas Ohm er nu tiltrådt som Vice President for Product Compliance hos FORCE Technology. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør i Loxam. Inden da var han i mere end 10 år administrerende direktør i Kone A/S. Thomas har desuden haft ledelsesroller i TDC Solutions, Invensys APV, GN NetTest A/S og Hewlett-Packard A/S.

”Med Thomas Ohm i spidsen for vores Product Compliance-team og -faciliteter styrker vi yderligere vores indsats for, at særligt den danske industri kan fastholde en konkurrencedygtig og højteknologisk udvikling og produktion i Danmark,” fortæller CTO Juan Farré, FORCE Technology om valget af Thomas Ohm.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

”Hvert år betror mere end 9.000 virksomheder os deres produkter, materialer eller strukturer igennem f.eks. prøvning eller avancerede analyser. Vores uvildige rolle stiller os i både en ydmyg men også unik position til sammen med industrien at præge fremtiden imod yderligere brug af ny teknologi, der samtidigt er sikkert og veltestet og giver danske kvalitetsprodukter,” fortsætter Juan Farré med tanke på, at dansk industri i endnu højere grad har brug for at accelerere indsatsen inden for blandt andet kunstig intelligens.

Thomas Ohm glæder sig til den nye udfordring:

”Jeg glæder mig til at fortsætte den meget positive udvikling, som Product Compliance har været inde i. Vi spiller en vigtig rolle for blandt andet danske elektronik- og apparatudviklere, som kan komme til uvildig rådgivning hos medarbejdere med dybe faglige kompetencer og til test i faciliteter, der er afgørende for at kunne opnå en teknisk dokumentation og godkendelse. Den position indeholder et endnu større potentiale, som jeg i dialog med kunder og partnere ønsker at forløse”.

FORCE Technology åbnede 27. august et helt nyt laboratorium for Product Compliance i Aarhus. Laboratoriet indeholder en række testfaciliteter til prøvning af de klimatiske og miljømæssige påvirkninger på elektronikprodukter og deraf sikre deres pålidelighed og kvalitet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 
-->