Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Effektiv teknologi, produktionsoptimering og stabilt udstyr er tre fikspunkter i jagten på øget effektivitet i din produktionen, fremhæver Palle Grøndahl. Billedkilde: TI.
  • Effektiv teknologi, produktionsoptimering og stabilt udstyr er tre fikspunkter i jagten på øget effektivitet i din produktionen, fremhæver Palle Grøndahl. Billedkilde: TI.

24.04.2019, 14:28

TI: Tre tiltag for øget effektivitet

Sektionsleder hos Teknologisk Institut, Palle Grøndahl, peger i et aktuelt indlæg på tre tiltag, der kan være med til at skabe øget effektivitet hos en produktionsvirksomhed.


Et afgørende parameter i virksomheders bestræbelser på at forblive konkurrencedygtige er effektiviseringstiltag.

Sektionsleder på Teknologisk Institut Palle Grøndahl fremhæver i den forbindelse tre indledende områder, som en industrivirksomhed med fordel kan have som udgangspunkt for tiltag, der skal skabe øget effektivitet i produktionen.

Først og fremmest peger han på mulighederne for at anskaffe mere effektiv teknologi. De maskiner, der anvendes i produktionen, skal være effektive og have den rette kapacitet. Det er grundlaget for effektiv drift og understøtter det generelle flow i produktionen. Virksomheden kan drefor med fordel se på processerne i produktionen og spørge sig selv, om de kan effektiviseres yderligere ved at øge automationsgraden eller anvende en nyere teknologi. Der kan vindes meget effektivitet ved samspil mellem produkt- og anlægsopbygning, påpeger han.

Herefter handler det om produktionsoptimering. Opsætningen af produktionen har stor betydning for den effektivitet, der kan produceres med. Ved at kende produkternes historiske afsætningsdata og fremtidige afsætningsprognose kan producenten designe produktions-setup’et så tabsfrit som muligt i forhold til runners, repeaters og strangers.

Endelig fremhæver han behovet for stabilitet. En ting er at have det rette udstyr og et effektivt produktionslayout, men udstyret skal samtidig være stabilt og kunne løfte den funktion, det er indkøbt til. Forebyggende vedligehold skaber stabilt udstyr. Opgaven er at skabe en organisering, der sikrer, at udstyret er klar til produktion.

Hvis udstyret går i stykker, skal virksomheden have det nødvendige beredskab klar i form af blandt andet dokumentation, reservedele, værktøj og kompetencer. Meget stabilitet skabes gennem samarbejdet mellem produktionsmedarbejdere og det tekniske personale, konstaterer Palle Grøndahl.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik