Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
En af de spændende trends i år bliver exoskeletter. De kombinerer menneskers fleksibilitet med maskines styrke og udholdenhed og vil kunne udfylde behovet for maskinassistance, hvor mennesker er for svage eller bliver nedslidt og robotter er for dyre, lyder det fra Søren Peter Johansen.
  • En af de spændende trends i år bliver exoskeletter. De kombinerer menneskers fleksibilitet med maskines styrke og udholdenhed og vil kunne udfylde behovet for maskinassistance, hvor mennesker er for svage eller bliver nedslidt og robotter er for dyre, lyder det fra Søren Peter Johansen.

07.01.2020, 14:06

Tre vigtige automationstrends i 2020

Faglig leder hos Teknologisk Institut, Søren Peter Johansen, sætter nu spot på tre automationstrends, han mener, der skal holdes øje med i det nye år.


I og med at robotteknologien og automationsbranchen generelt udvikler sig i hastig fart kan det være svært at følge med og bevare det overordnede overblik, konstaterer faglig leder hos Teknologisk Institut, Søren Peter Johansen.

Med henblik på at hjælpe interesserede inden for industrien, giver han nu tre bud på vigtige automationstrends at holde øje med i det nye år:

Først og fremmest vil lavere omkostninger være i fokus, påpeger han. Robotter, sensorer og griberteknologier bliver ikke billigere, men de kan mere, de bliver nemmere at anvende og ikke mindst integrere. Dermed bliver den tid, som anvendes på opsætning, integration, igangsættelse og service mindre, og summen af omkostninger derfor lavere.

Den anden trend vil være mulighederne med kunstig intelligens. Dette bliver en del af arbejdsdagen i og med, at de beslutningsstøtte-værktøjer, som mennesker anvender, vil blive udbygget. For maskiner og robotter indbygges kunstig intelligens som eksempelvis Machine Learning, hvor maskiner forbedrer sig ved at lære af sine fejl, eller som Deep Learning, hvor robotterne lærer at genkende lyde og tale samt billedmønstre gennem kvalificerede input fra mennesker, påpeger han.

Endelig bliver mulighederne for fleksibilitet større. Fuldautomatiske teknologier er hjælpsomme, men sjældent fleksible. Fleksibiliteten tilgodeses til gengæld med eksempelvis exoskeletter, der er kunstige arme og ben, som kan støtte kroppen. De avancerede versioner er motoriserede og tilfører ekstra styrke til menneskers bevægelser. Anvendelsen er kun begrænset af fantasien, påpeger han. Således kan exoskeletter allerede nu anvendes af medarbejdere i industrien, i byggebranchen samt i sundhedssektoren. Derudover er der muligheder for mennesker med svækkede muskler, konstaterer Søren Peter Johansen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik