Topbanner


Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
På FoodTech 2020 i Herning viser Bürkert blandt andet den aktuelt lancerede trykregulator type 8763 til tid-/tryk-dosering.
  • På FoodTech 2020 i Herning viser Bürkert blandt andet den aktuelt lancerede trykregulator type 8763 til tid-/tryk-dosering.

17.09.2020, 07:12

Trykregulator til tid-/tryk-dosering

Bürkert Danmark vil i Herning blandt andet demonstrere moderselskabets aktuelle trykregulator type 8763 til tid-/tryk-dosering.


Bürkert Danmark vil i år i Herning blandt andet vise teknologi til diagnose og genomisk udstyr. Det er områder, der skal have stor nøjagtighed og hurtighed for at kunne levere resultater.  At arbejde i mikroliter-området er i denne kontekst en betydelig udfordring – som nu kan overvindes takket være Bürkerts aktuelle trykregulator type 8763, fremhæver det danske salgs- og serviceselskab. Den er designet specifikt til applikationer med tid/tryk-dosering, og har en række fordele for producenter af farmaceutisk og medicinsk diagnoseudstyr.

Præcis dosering af de mindste væskemængder i stort antal giver forskellige udfordringer, som kan løses ved brug af flere forskellige teknikker. For eksempel giver dosering med sprøjte præcision, men, metoden egner sig ikke til applikationer, hvor dosering sker med stor hastighed, anfører Bürkert.

Tid-/tryk-dosering er derimod et godt alternativ, der giver forbedret fleksibilitet i doseringsmængden, stor hastighed i driften og en kost-effektiv løsning til applikationer med mange doserings-punkter Det er en metode, der er velegnet til molekylær diagnose og processer i den farmaceutiske sektor.  Den udmærker sig i applikationer, hvor den anvendte væske er meget kostbar, eller hvor dosering af en meget præcis mængde er vital. Tid-/tryk-dosering anvender luft eller en inaktiv gas for at sætte væskebeholderen under tryk, og en doseringsventil, som på tid styrer mængden, der doseres, ofte helt nede i  mikroliter-området.

Bürkert har et komplet udvalg af produkter, der kan sammensættes til et komplet tilpasset doseringssystem. Pumper, der kan fylde væskebeholderen under tryk, hurtigt skiftende doseringsventiler og den nye trykregulator type 8763 til at fastholde trykket og dermed doseringsnøjagtigheden.

Type 8763 sikrer, at bæregassen har et konstant tryk i væskebeholderen, uanset væskeniveauet. Efterhånden som der doseres væske, falder væskeniveaet i beholderen, og uden brug af trykregulator type 8763, ville trykket i beholderen derfor også falde, hvilket vil medføre, at mængden på den doserede væske også vil falde over tid. Trykregulatoren tilfører luft, eller en anden neutral bæregas, i beholderen for at kompensere for dette fald i trykket.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik