Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
En af mange grønne løsninger i BlueKolding er en turbine, der gør det muligt at udnytte ressourcerne i spildevand og biomasse bedst muligt. Krüger er bygherrerådgiver på projektet.
  • En af mange grønne løsninger i BlueKolding er en turbine, der gør det muligt at udnytte ressourcerne i spildevand og biomasse bedst muligt. Krüger er bygherrerådgiver på projektet.

12.11.2018, 06:40

Turbine genvinder energi i spildevand

Som det første anlæg af sin art i Danmark, etablerer BlueKolding en vandturbine for at udnytte spildevandets mekaniske energi.


Spildevandet fra Kolding by pumpes i dag 30 meter op til Kolding Centralrenseanlæg, som ligger ved Agtrup – cirka seks kilometer fra Koldings centrum. Når spildevandet er renset, ledes det ved gravitation ud i Lillebælt i en fem kilometer lang afløbsledning. Afløbsledningen har et samlet fald på 30 meter – med et stort fald på 15 meter lige inden udløbet til Lillebælt. Det er denne højdeforskel, der nu skal udnyttes til at producere elektrisk energi.

For at udnytte energien i de 10 millioner kubikmeter spildevand, der løber tilbage i Lillebælt hvert år, etablerer BlueKolding derfor en turbine, der genvinder spildevandets energi og omdanner den til strøm. Strømmen bliver sendt tilbage i el-nettet.

"Der er tale om grøn energiproduktion på niveau med sol- og vindenergi," forklarer projektchef John Borgbjerg Møller fra Krüger. Forventningen er, at turbinen kan producere 600.000 kilowatttimer om året – svarende til el-forbruget hos 150 til 200 husstande – og at den producerede strøm er fuldstændig klimaneutral.

BlueKolding etablerer turbinen som en del af et stort innovationsprojekt benævnt BlueBioEnergy, som er et Offentligt-Privat-Innovation. BlueBioEnergy-projektet består af tre grønne delprojekter: Slamstrategi, der udnytter energien i slammet. Det sker ved hjælp af en ny slam- og rådnetank, der fordobler kapaciteten i biogasreaktoren. BlueGrid, der handler om intelligent styring af forbrug og produktion af strøm. Samt vandturbinen, der genvinder mekanisk energi i spildevandet.

"Ud over de økonomiske, miljømæssige og innovative fordele som vandturbinen giver, har selve samarbejdet omkring projektet været rigtig godt," siger Palle Mørkøre, strategi- og HR-manager og projektchef i BlueKolding.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik