Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Kandidatuddannelsen i cybersikkerhed udbydes fra september 2020 på AAU´s  campus i København. Der er ansøgningsfrist den 1. marts.
  • Kandidatuddannelsen i cybersikkerhed udbydes fra september 2020 på AAU´s campus i København. Der er ansøgningsfrist den 1. marts.

29.01.2020, 15:33

Uddannelse i cybersikkerhed

Cybertruslen har aldrig været større. Det råder Aalborg Universitet, AAU, nu bod på ved at udbyde Danmarks første uddannelse af specialister i cybersikkerhed ved AAU´s Campus i København.


Nu bliver det muligt at læse cybersikkerhed på AAU’s Campus i København. Universitetet udbyder en kandidatuddannelse i cybersikkerhed – den første og eneste i Danmark. Uddannelsen skal hjælpe med at opfylde det stadigt stigende behov for ekspertise inden for området, så både virksomheder og offentlige institutioner kan modstå fremtidige angreb.

"Vi oplever, at rigtig mange virksomheder har udfordringer med at besætte stillinger inden for cybersikkerhed, og manglen på kandidater med ekspertise inden for netop dette vil stige de kommende år. Derfor har vi brug for unge, der vil uddanne og specialisere sig i cybersikkerhed," siger Jens Myrup Pedersen, der er lektor i cybersikkerhed ved Institut for Elektroniske Systemer, AAU.

De uddannede kandidater i cybersikkerhed vil få en stærk teknisk profil og en god forståelse for den kontekst, den tekniske faglighed indgår i, påpeger han videre:

"De unge får viden om væsentlige anvendelsesområder og erfaring med at omsætte den tekniske viden til udvikling af løsninger, fx inden for analyse, design og implementering af sikre systemer og software, analyse og håndtering af cybertrusler og forebyggelse af cyberangreb på forskellige typer af systemer," forklarer Jens Myrup Pedersen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik