Automatik & Proces Logo

Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
”Med waterjet-løsningen kan fødevarevirksomheder både øge deres udbytte og reducere spildet på opskæringer,” siger Scanvaegt Systems International Business Manager Peter Toft.
  • ”Med waterjet-løsningen kan fødevarevirksomheder både øge deres udbytte og reducere spildet på opskæringer,” siger Scanvaegt Systems International Business Manager Peter Toft.

27.01.2023, 13:48

Udskæring i forskellige mønstre

En højtryksbaseret skæreteknologi helt uden brug af knive er udviklet til den store serieproduktion af blandt andet laks og kylling. Hvor knivene i en typisk Portion Cutter er begrænset til at kunne operere i 30, 45 eller 90 grader, kan vandstrålerne skære kødet ud i et hav af mønstre. Automatik & Proces har fundet den fleksible vandstråleskære-løsning hos Scanvaegt Systems.


Med en højtryksbaseret skæreteknologi kan forædlingsvirksomheden på en gang optimere indtjeningen og reducere spildet på opskæring af laks og hele kategorien af hvidfisk, som tæller arter som torsk, hellefisk, rødspætte, sej, alaskasej og kulmule. Derudover findes der tilsvarende waterjet-løsninger til kød fra kylling, gris og okse, fremhæves det om PortioJet Intelligent Waterjet Cutter:

”Den skærer ved hjælp af højtryksvandstråler – op til 3800 bar – ogkan opskære fisk og kylling i et utal af mønstre. Det betyder, at virksomheden lettere kan optimere udbyttet ud fra de udskæringer, der salgsmæssigt er mest værd. Ligesom vi ser med opskæring af oksekød,” fortæller International Business Manager Peter Toft, Scanvaegt Systems A/S med hovedsæde i Aarhus, til Automatik & Proces.

For eksempel er prisen på det stykke kød, der sidder på laksens ryg, langt højere end prisen på resten af laksen. Denne udskæring hedder loin.

”Loin er jo fiskens mørbrad og er af en helt anden kvalitet end resten af fileten,” pointerer Peter Toft.

Skal der bruges laks til sushi, så er det ifølge Peter Toft udelukkende loin, der bliver anvendt. Efter fileten, som er det største stykke på laksen, følger kvalitetsmæssigt stykket ved halen, som kan bruges til salattern.

To kameraer er monteret i toppen af maskinen og måler laksens højde, længde og bredde på et splitsekund og laver en præcis opskæringskurve – uanset mønster. Det kan for eksempel resultere i seks slices a nøjagtigt 125 gram stykket samt et antal tern fra bug og hale a 25 gram stykket. I alt kan systemet håndtere 299 forskellige opskæringer. Standardmaskinen er udstyret med to højtrykshoveder, der sidder på hver sin robotarm, som kan skære med op til 3.800 bar. Moduler til waterjet-løsningen kan tilkøbes, så kapaciteten kan udvides til otte skærehoveder.

Læs hele den spændende artikel i onlineversionen af Automatik & Proces 1/2023 ved at klikke på lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn
 
Sidebanner (4)Sidebanner (4) Sidebanner (4)Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
Sidebanner (4)Sidebanner (4)  
 
Automatik & Proces
 
 
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@automatik.nu
Udgiver: Teknovation ApS

 
Copyright © Automatik & Proces
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik